En middelmådig dødskoger

cannabis corpse nug so vile

Bandet, der ynder at lave sjov med sangtitler, kan såmænd sagtens lave dødsmetal selv, men det bliver aldrig andet end kød og kartofler.

Titel
Nug So Vile
Dato
01-11-2019
Trackliste
1. Conquerors of Chronageddon
2. Nug So Vile
3. Blunt Force Domain
4. Cylinders of Madness
5. Blasphemy Made Hash
6. Cheeba Jigsore Quandary
7. Edibles Autopsy
8. Dawn of Weed Possession
9. The Cone is Red (Long Live The Cone)
10. The Ultimate Indica-ntation
11. From Enslavement to Hydrobliteration (Bonus Track)
Karakter
3

Cannabis Corpse udsprang af Municipal Waste, da brødrene Philip og Josh Hall fik lyst til at spille mere og andet end blot thrash metal. Som en morsomhed fandt de på bandnavnet, og i 2006 debuterede de så med 'Blunted at Birth', hvor både bandnavn og albumtitel selvfølgelig var stærkt inspireret af Cannibal Corpses 'Butchered at Birth'. Siden har de lavet flere plader, og 'Nug So Vile' er deres sjette plade.

For at tage det oplagte først, så er titlen inspireret af Cryptopsys 'None So Vile' fra 1996. Og ser man sangtitlerne gennem, så er det ikke vanskeligt at finde små hilsener til bands som Napalm Death, Carcass og naturligvis Cryptopsy på 'Blasphemy Made Hash', der i Cryptopsys version selvfølgelig er titlen på debutpladen 'Blasphemy Made Flesh'. Der er flere, og det vil næsten være at ødelægge lidt af festen at give hele facitlisten her.

Musikalsk kan Cannabis Corpse også sagtens klandres for at være lidt for inspireret af det band, deres navn lyder meget som. Men det er nok også meningen, så vi lader dem slippe mildt. Udfordringen med Cannabis Corpse er, at det hverken er godt eller skidt. Det er den slags dødsmetal, man kan sætte på anlægget uden hverken at blive forskrækket, forbløffet eller noget derimellem. Smid det på som baggrundsmusik til en fest, og de fleste vil nikke anerkendende til det udmærkede musik, der emmer ud af højtalerne. Det kunne lige så godt være en plade med Cannibal Corpse eller andre af de bands, der spiller dødsmetal, som den er blevet lavet i årtier.

Der er nemlig en del kød og kartofler over det. Ingen steder på 'Nug So Vile' kommer der for alvor et topskud, hvor man virkelig bliver blæst bagover. Ej heller er der mindeværdige soli, som man kan sidde og stene til i timevis, selvom soloen på 'The Cone Is Red (Long Live the Cone)' har noget over sig. Momentvis har pladen dog noget at byde på, som 'Cylinders of Madness'. Ikke overraskende er det da også den sang, de har valgt at lave en musikvideo til. Her fungerer dobbeltpedalen virkelig godt.



Cannabis Corpse kan også gøre det tungt, som de gør på 'Dawn of Weed Possession', og så begynder man at tænke i retning af Obituary. Her trækker de virkelig fødderne efter sig i starten af nummeret, men så er det, som om de vågner op af en tåge fra gårsdagens koger, og så er de ellers på samme spor, som de holder under hele pladen.



Cannabis Corpses 'Nug So Vile', er der ikke noget slemt ved. Det er standarddødsmetal med et glimt i øjet, og det er der ingen, der tager skade af. Kan man godt lide sin dødsmetal med lidt humor, så er det en udmærket adspredelse, men det er ikke noget, man bør indtage alene. Så kan det godt blive lidt kedeligt.

Lyt til 'From Enslavement to Hydrobliteration' her og gæt selv, hvilket britisk band titlen er fra.



Hele pladen kan høres her: