Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Komprimeret degeneration

Updated
Suffer-In-HeavenV2

Chelsea Grin er en solid konstant i det amerikanske deathcore-mørke. Selv nu, fire måneder efter forrige udgivelse.

Kunstner
Titel
Suffer In Heaven
Dato
17-03-2023
Trackliste
Leave with Us
Orc March
Fathomless Maw
Soul Slave
The Mind of God
Yhorm the Giant
Sing to the Grave
The Path to Suffering
Karakter
3

Små fire måneder skulle der gå, før Chelsea Grins anden halvdel af ’Suffer in’-udgivelsen landede. ’Suffer in Heaven’ er som projekt en fortsættelse af ’Suffer In Hell’ (2022) og man får derfor mere af nærmest samme skuffe. Det hele komprimeret på 27 minutters effektiv spilletid. Derved også sagt, at man med fordel kan kaste begge pladerne i ørene for en mere tilfredsstillende lytteoplevelse. Ikke at der er noget galt med hverken denne eller forrige udgivelse, men pladerne fremstår stærkere som samlet enhed. 

Salt Lake City-kvartetten fortsætter hvor de slap teten i 2022. På samme fine niveau og med samme tætskårne og velkomponerede deathcore. Ligesom vi endnu engang hører Nathan Pearson bag gryderne i Pablo Viveros fravær, og ligesom Tom Barber endnu engang leverer et modbydeligt vokalarbejde. Ondt, tungt, ubehageligt og i det hele taget meget stemningsfyldt. 

I det hele taget er ’Suffer in Heaven’ en stemningsfyldt deathcore-plade. Måske endda mere end storebroren. Kvartetten har eksperimenteret lidt mere med lyden, hvor de bastante kompositioner er pyntet med flere atmosfæriske stykker, der giver en absolut merværdi. Et ekstra element til det ellers meget klassiske take på genren. Det er både udtrykt i Barbers omfangsrige vokal, levende riff-sektioner og samples benyttet. Fint eksemplificeret ved den indledende guitar-sektion på åbningsnummeret, der på sær vis skaber associationer til dengang djenten var ung og spændstig.

Et lejlighedsvist genlyt
Man keder sig ikke i selskab med Chelsea Grin. Til trods for at bandet nærmest har været en svingdør og Viveros pt. har travlt med andre ting, har den amerikanske kvartet udviklet sig til en stabil og sikker deathcore-darling. Vi får et fint niveau, hvor numre som ’The Mind of God’ og især ’Yhorm the Giant’ sprudler. Det er stærk sangskrivning, der bliver en fornøjelse at opleve i live-kontekst.

Dertil er ’Suffer in Heaven’ et overskueligt lyt. Selvom man bliver kørt ned af indtryk, er pladens korte spilletid god. Så kan man naturligvis diskutere, om man gider lytte til ’Suffer i Hell’ før – og ditto om ikke de to ’Suffer’-plader ville stå stærkere, om man havde samlet alt det bedste og skåret ind til benet. Der er nok flere penge i to udgivelser og noget skal de vel leve af, men det ændrer ikke ved, at der er spildmateriale på begge plader, om end det ikke er meget.

Den korte spilletid er dog en hæmsko: Det fremstiller hurtigt bandets kompositioner som mindre langtidsholdbare. Når de 27 minutter først er hørt igennem 8-9 gange, falder interessen gevaldigt og man begynder for alvor at luge ud og skippe numre. Der er ikke en plade, der bliver hevet frem i tide og utide, nærmere et lejlighedsvist genlyt. Til gengæld er det med al sandsynlighed et glædeligt genlyt.