Fortsat udvikling
Populær
Cold Night For Alligators fortsætter den melodiske udvikling på en plade, der er præget af mange forskellige og interessante genre-input.
Drowning Light
Canaille
Black Swan
Nocturnal
Entangled
Get Rid Of The Walls
Wilderness
The Proposition
Soulless City
Coloured Bones
Infatuated
’Fervor’ indledes ret kaotisk. Tunge, djentede riffs og Johan Pedersen, der brøler løs. Halvandet minut senere skifter 'Violent Design' fuldstændigt karakter. Melodisk guitarspil tager over, og Pedersens skønsang bærer kompositionen. Følelserne står nu på første række og er til at tage og føle på. Et fornemt og vellykket skifte, der løfter nummeret og fremviser de progressive takter, som Cold Night for Alligators altid har været garant for. Det er ligeledes en god indikator, om end noget simplificeret, for, hvad der kan forventes af resten af ’Fervor’.
Den største forskel på bandets andet album og debuten fra 2016 er den øgede brug af melodiske elementer. Man kunne allerede høre den udvikling på ’Course of Events’. Det var en af forcerne ved debuten, der løftede pladen fra den ordinære og tidstypisk djentede og prog-inspirerede metalcore. Den udvikling har kvintetten holdt fast i, og med 'Fervor' tager de skridtet fuldt ud.
Det er uden tvivl nemmere at lytte til Cold Night for Alligators anno 2018, end det nogensinde har været. Den gode sangskrivning med ørefængende omkvæd og riffs har fået meget plads, uden at det er på bekostning af de snørklede progressive elementer, der velsagtens har været essensen af Cold Night for Alligators, siden bandet så dagens lys. Den primære årsag er bandets heftige flirten med andre genre-indtryk, lige fra r’n’b til ganske simpel pop. Det klæder det musikalske univers, da Cold Night for Alligators har succes med at kombinere de forskellige elementer uden at give fuldstændigt afkald på kerneværdierne. Kombinationen er ligeledes som skabt til Pedersens vokalspektre. Forsangeren har fået mere plads til ren vokal, og den er alt andet lige mere interessant end den til tider noget monotone rå stemmeføring.
Albummets fem første numre er eminente eksempler på den sammensmeltning af genrer. ’Black Swan’ og ’Nocturnal’ er sandsynligvis to af pladens bedste numre. Her lykkes det for alvor at kombinere bandets kaotiske prog-riff med melodiske elementer i et virvar af sanseindtryk. Numrene er iderige og spændende. Førstesinglen ’Canaille’ er det nummer på pladen, hvor r’n’b elementerne er tydeligst. De indledende melodiske riffs er som taget ud af et slow-croonet r’n’b nummer, perfekt til en solrig søndag morgen. En morgen, der senere i nummeret bliver ganske kaotisk, båret af potente, fraserende riffs og insisterende keyboard.
Resten af albummet består af fine kompositioner, gode ideer og velskrevne sange, uden at numrene når helt samme niveau som de fem første. ’Get Rid of the Walls’ har et forbandet fængende omkvæd, og ’Wilderness’ er et smukt, melankolsk nummer, der vokser ved flere gennemlytninger. ’Soulless City’ virker derimod som et sært kompromis. Den tordnende og bastante gæstevokal fra Andreas Bjulver Paarup (Cabal) er underligt malplaceret og ude af kontekst med resten af pladen såvel som selve nummeret. Ekstremt og unødvendigt ondt for en plade, der er oftest er alt andet end ond og brutal.
’Fervor’ afsluttes nærmest ligeså godt, som pladen indledes. ’Infatuated’ er en lille perle i enden af en meget solid udgivelse. Båret af klaver, Pedersens vokal og stemningsfyldte keyboard-flader er nummeret en flot afslutning. Storladen og smuk. Cold Night For Alligators anden plade er en velkomponeret opfølger og et vidnesbyrd om lyst til udvikling. I denne omgang mod det mere melodiske og sandsynligvis et bredere publikum. Det er ligeledes en plade, der bør give det danske band endnu mere spilletid i udlandet. En spændende plade, der vokser ved flere gennemlytninger og gemmer på mange positive overraskelser.