Sangskrivning og udførelse i højsædet
Populær
Finske Convulse, der spillede på årets Kill-Town Death Fest, er nu endelig ude med det nye fuldlængdealbum, som fans har måtte vente 19 år på.
Tilbage i 1991 udgav nogle unge finske gutter en dødsmetalskive kaldet 'World Without God', der siden skulle vise sig at blive et ret hypet album i dødsmetalkredse. Det andet album introducerede en lidt mere melodisk tilgang på nogle af sangene, og er et ganske glimrende album, som dog ikke fangede alle fansenes interesse. Om det var en medvirkende årsag eller ej, til bandets split dengang, er ikke til at sige, men mere musik blev der ikke udgivet fra bandets side. Dengang. For nu er Convulse tilbage, ikke helt med den fulde "klassiske line-up", men når det huser den originale guitarist/vokalist og bassist, så er det vel også tilstrækkeligt.
Til årets Kill-Town Death Fest udmærkede Convulse sig som et yderst velspillende band. Utroligt levende, teknisk veludført og ikke mindst ganske tight. Langt mere sikkert udført end i bandets første periode. En grund er måske, at bandet har øvet røven ud af bukserne for at kunne få den indspilning, de havde drømt om. En fuld analog indspilning, hvilket betyder, at bandet har indspillet live i studiet, og udeladt alt moderne, hvad end det rummer programmer som Pro Tools eller brugen af triggers.
Det er både godt og skidt for pladen. For ja - det lyder ikke som meget andet, man hører nu til dags, hvilket jo er interessant på sin side, men der er også punkter, hvor man kan synes, at der lige mangler et ordentlig punch eller attack i musikken. De fremragende sange står ikke helt i kø for at komme ud af højttalerne og slå end ned i et infernalsk sonisk angreb. Det lyder som en garageindspilning - men en fandens veludført en af slagsen, for lyden er klar (forstå mig ret, der er selvfølgelig stadig en ordentlig omgang grumsede guitarer - det er jo dødsmetal) og instrumenterne kan let skelnes fra hinanden. Ikke én detalje går tabt.
Simpelthen velspillet og særegent
Men når den første undren og skuffelse over lyden så har lagt sig, og man har fået stillet lidt på anlæggets EQ og skruet volume-knappen godt op, så omfavner sangene alligevel en. Convulse har sine helt egne detaljer i musikken. De fletter smukt brutal dødsmetal med akustiske intermezzoer, bas-stykker og smuk lead guitar. Samtidig har bandet et særegent groove, der ikke lyder af noget, som dødsmetallens ABC har stillet til rådighed. Måske der her kan peges tilbage på førnævnte koncert i Ungdomshuset, hvor bassisten bar en Pantera-shirt?
I Ungdomshuset var der en masse reverb på Rami Jämsäs vokal og generelt en udsøgt god lyd under bandets koncert. Vokalen på udgivelsen her er mere "tør" og det gør, at det måske for nogle vil synes som en lidt kedelig og unuanceret brølevokal. Anmelderen her er lidt med på det hold, men i takt med de stærke sange kom ind på rygraden, så syntes vokalen nu alligevel ganske passende til musikken.
Convulse er tilbage, virkeligt tilbage. Og selvom produktionen måske specielt på trommesiden godt kunne have været mere slagkraftig, så er det her alligevel en syngende lussing til alle bands, der går i studiet og reddes af de digitale indspilningsprocesser væld af muligheder for at redde ens røv. Spilleglæden og en spilleteknik med masser af overskud kan høres langt væk. Og dét er alt andet lige et fantastisk salgsargument for 'Evil Prevails'.