Vi lever ik’ af voksenjob / vi lever ik’ af løn
Men det gør vi så alligevel lidt alligevel, og jeg var begravet i voksenforpligtelser og arbejde, da Demersals EP ‘Vi kunne ikke blive her for evigt, vel?’ udkom.
Jeg ved ikke hvor det er
Intet formår
Storm
Alting fader
Havde jeg haft tid til at lytte kvalificeret dengang, så var ‘Jeg ved ikke hvor det er’ nok endt som årets danske hit på min årsliste på grund af sin fængende melodiøsitet, rørende emotionalitet og affektive aggression. I stedet har jeg så måttet dykke ned i ‘Vi kunne jo ikke blive her for evigt, vel?’ i forbindelse med årets opsamlingsheat.
Demersal har over en række udgivelser, ikke mindst deres ganske vidunderlige, selvbetitlede andet album, udskåret sig en eksperimenterende og emotionel niche i dansk hardcore, og det er den tendens og det vovemod, der fortsat betegner dem på denne EP, som lægger ganske stærkt ud med den heftigt indpiskende ‘Noget svigter’. Det er dog med andet nummer, førnævnte ‘Jeg ved ikke hvor det er’, at man blæses bagover, først af inderlig vokal og guitar fra Viktor Ravn, senere af et frådende bands frontalagreb, og derefter af et vers, der er så svævende stort og smukt, at det føles frydefuldt forbudt på samme måde som de der omkvæd, der, nærmest mod ens vilje, sætter sig i kroppen på en. Hvor er det, at virkelig langtidsholdbare, men samtidig umiddelbart fængende sange sætter sig i en? Jeg ved ikke, hvor det er, men der finder man nu denne sang.
Det er det, der er det særlige ved Demersal, at de kan forlene deres sange med en melodisk emotionalitet, som ubesværet sameksisterer med bandets brusende, aggressive, musikalske udladninger, og det som en organisk syntese snarere end som en forceret fusion. Hør for eksempel ‘Storm’ for et eksempel på dette fænomen.
Alt i alt er ‘Vi kunne ikke blive her for evigt, vel?’ en EP, der demonstrerer det københavnsk/odenseanske bands bedste sider og viser, at kvartetten er i virkelig skarp form både kunstnerisk og håndværksmæssigt. Det er sgu imponerende!