Det er bår' dæjlig

a3269099471_10

Papir prøver med ‘7’ at få dig ned i gear. Det lykkes de med, da du måske endda går i stå. 

Kunstner
Titel
7
Dato
14-01-2022
Trackliste
7.1 (part I-III)
7.2
7.3
7.4
Karakter
3

Københavnske Papir er på den igen med ‘7’, som sjovt nok er bandets syvende plade. De har aldrig været synderligt interesserede i at sidde fast i en speciel lyd, men derfor afviger ‘7’ alligevel en del fra Papirs tidligere udgivelser. Forskellige som alle deres andre plader har været, kunne de nu stadig samles under en jazz-syrerocket paraply.

Deres tidligere materiale minder meget om den eksperimenterende sammengroning mellem syre-progrock og jazz der kom frem i 60’erne og 70’erne – altså bands som Mahavishnu Orchestra, Return to Forever, Al di Meola og Frank Zappas Mothers of Invention. Grupper der har været kæmpe inspirationskilder til mange af vor tids største metal- og rocknavne, lige fra Testament over Mastodon til Steve Vai. 

Men nu er det jazz'ede nedprioriteret, i hvert fald på ‘7’ hvor deres lyd er langt mere ambient. Der har altid været et ambient aspekt i deres instrumentelle musik, af den foruroligende slags, men på ‘7’ har det skiftet plads med jazz'en. Så nu supplerer jazz'en et flydende og drømmende lydbillede, der fortæller dig at alt nok skal gå i sidste ende. På den måde kan man sige, at Mahavishnu Orchestra er blevet erstattet med Mike Oldfield. Det er de store, men simple lydbilleder med dejlige melodier, der er sovset til i delay og rumklang. 

Roooolig…

Og det må være nøgleordet, “dejligt”. For ‘7’ lyder bår’ dæjlig. I første omgang lyder det bare dejligt fra start til slut. Men efter at have hørt pladen nogle gange, går det fra bare dejligt, til ‘bår dæjlig’ på den lidt affejende og ligegyldige måde, som Oluf Sand bruger bruger frasen på.  

Bandet har brugt havet og dets bølger som inspiration, hvilket faktisk er ret tydeligt. For det er rart at lytte til '7', ligesom det også er enormt rart at sidde og kigge ud over havet. Det kan være meditativt og utroligt beroligende i et godt stykke tid, men på et eller andet tidspunkt går det også op for dig, at der altså ikke sker meget mere. Før eller siden går det op for dig at du skal nå noget andet, eller faktisk også har lyst til at lave noget andet. Måske hoppe i? Fiske? Vende om og gå en tur i skoven? Tjekke Facebook eller se på track and trace, hvor i verden den Smart Home-forbundne kaffemaskine, du købte ved Elgigantens lagerudsalg, befinder sig.  

Der er altså noget ufejlbarligt dejligt og naturligt ved ‘7’ som er virkelig tiltalende, men enten skal man ikke høre pladen for meget, eller også mangler den noget insisteren på at blive hørt. Eller måske er jeg et moderne menneske med koncentrationsbesvær, der ikke kan sætte pris på det simple i livet. Måske er det hele pointen. Der behøver ikke ske så meget. Bare læn dig tilbage og nyd det med velbehag og døsighed til følge.