Det er en tysker ... !
Populær
Sædvanligvis lader det sig let genkende, når der er tale om et tysk metal-band. Det er lige som om, der er en særlig tysk lyd, uanset hvilken undergenre der er tale om. De kommende uger vil vi hver gang tage en særligt tysk udgivelse under behandling.
Iron Will
Tornado
Gods of Thunder
Bulletstorm
Blood & Iron
Blades of Hell
Dynasty
Rising from the Black
Demon's Lair
Secrecy
Son Of A Bitch (Bonus Track) (Accept Cover)
Blood & Iron (Bonus Track) (Remix)
Første band er power metal-bandet Paragon.
Paragon spiller power metal med speed-tendenser. Så kan det jo næsten heller ikke blive mere tysk. Paragon ligger nu i den mere rå ende af power metal-stilen end de mest melodiske tyske bands.
Bandets nye udspil er det 10. album siden 1995. For mit eget vedkommende må det indrømmes, at de foregående 9 album ikke har gjort så meget som ét uudsletteligt indtryk. Men måske bliver det denne gang til lidt mere for Paragon, da de er kommet i stald hos Napalm Records, hvor de tidligere har været hos mere obskure labels.
Albummet starter blidt med et kort instrumentalt nummer begyndende med akustisk guitar, der snart går over i en twin-lead, der leder tankerne hen på Iron Maiden. Men straks fra begyndelsen af albummets første rigtige sang, den heftige ’Iron Will’, slår den tyske stil igennem. Det skyldes ikke mindst, at sangeren Andreas Babuschkin lyder som om han har taget sangtimer hos Udo Dircksneider (ex-Accept), og bandets musik lyder da også en del som Accept på deres hårdere ting. Det understøttes endvidere af, at man har lagt en coverversion af Accept-sangen ’Son of a Bitch’ som bonusnummer på albummet.
Det er dog også tydeligt, at der er hentet inspiration andre steder i verden – men mest i hjemlandet. Helloween, Primal Fear og ikke mindst Gamma Ray synes at være store inspirationskilder. Kai Hansen fra Gamma Ray gæster også på albummet, hvor han synger med på nummeret ’Blood & Iron’, hvor også Iron Saviours Piet Sielck medvirker.
Efter ’Iron Will’ fortsætter den hårde linje med bl.a. ’Tornado’ og ’Gods of Thunder’. Sidstnævnte har, ud over tydelige Accept-fodaftryk, også spor efter Saxon. En enkelt powerballade har dog også sneget sig med på albummet i form af ’Demon’s Liar’. Det er dog helt klart de hurtige og hårde sange, der klæder Babuschkins stemme bedst.
Paragon er ikke nyskabende eller trendsættende. Men på ’Force of Destruction’ har bandet fået skrevet og indspillet nogle sange, som holder en høj standard.