Doom og meget andet

Populær
Doom og meget andet

Femte album fra Swallow the Sun byder på et album, som bestemt ikke vil lade sig nøje med at holde sig stædigt til ét udtryk.

Titel
Emerald Forest and the Blackbird
Dato
06-02-2012
Distributør
Genre
Karakter
3

Man skulle næsten tro, at der gennem årene havde været mange medlemsudskiftninger i Swallow the Sun, men faktisk er det kun på trommeposten, at der er udskiftet siden bandet blev et fuldt orkester i 2001. Udsagnet skal baseres på, at dette nye album vil i så mange retninger, at udgangspunktet fra de tidligere tider er svært at genkende. I hvert fald ikke i alle sangene.

Åbner og titelnummer er en meget langsom, sørgmodig og doomet sag, som kan minde om noget af Empyriums mest melankolske materiale. Men så kommer der et sært skifte med en grim/grum black metal-agtig stemme. Miko Kotamäki mestrer fint growl og ren vokal, men det her black metal-skrig, det holder bare ikke.

Nummeret som følger efter lægger akustisk ud, og i både stemme og stil, minder det ekstremt meget om Green Carnations glimrende 'The Acoustic Verses'. Der kommer dog elektrisk guitar på, og Swallow the Sun begynder så at ligne Katatonia a la 'Last Fair Deal Gone Down'.

Hver for sig holder elementerne fint

Black metal-vokalen vender dernæst tilbage på et nummer med masser af dobbeltpedal og symfonisk keyboard. Igen bliver man som lytter i tvivl om, hvad det er finnerne ønsker at vise på dette nye album. Men omkvædet holder, og tendensen er klar: hvad end finnerne gør af særheder, der bryder med den røde tråd for albummet, så holder de enkelte sange faktisk ret godt.

Den her vekslen mellem ren vokal og growl, black metal skrig, og så et tykt lag atmosfærisk keyboard gør faktisk, at finnerne kan sammenlignes med et godt dansk band, som har gjort det i nogle få reunion-shows på det sidste: Blazing Eternity.

Albummet kræver sine lyt for rigtig at sætte sig, til dels pga. de nævnte stilskift, men også fordi albummet, trods periodisk formidabelt melodisk arbejde på guitarerne, simpelthen ikke er helt på niveau med bandets sidste par udspil. Musikken på dette femte album vil i flere retninger end et doom/death-album bør gå.