Doom til død

Doom til død

Asphyx har med simple riffs, en sej vokal og en knusende intens lyd ramt essensen i dødsmetal.

Kunstner
Titel
Deathhammer
Dato
27-02-2012
Distributør
Karakter
4

Man er ikke tvivl, når det første guitarriff skærer sig ud af højttalerne på pladens åbner 'Into the Timewastes': Det er en Dan Swanö-lyd. Dén mand kan noget med lyd, specielt til dødsmetal. Der er så meget fylde i lyden, at det virker helt overvældende.

Selvom der er en god bund i musikken, så er Asphyx' guitarlyd meget spids og hidsig og det passer perfekt til de hurtigere numre. Lyden ændrer karakter på de langsommere numre, hvor guitaren får mere bund og supplerer den tunge baslyd flot.

Det hollandske band blev dannet helt tilbage i 1987, og har været opløst i flere omgange. Den længste pause var fra år 2000 til 2009, hvor 'Death...the Brutal Way', så dagens lys, og siden har bandet været ganske aktivt. Dette på trods af flere af medlemmernes virke i andre bands; fx er forsanger Martin van Drunen og guitarist Paul Baayens begge i Hail of Bullets.

Herligt mix af doom og død

Med samme lydguru i Dan Swanö og samme sanger med lyden af skamskudt hund - på den fede måde (!) - så rammer Asphyx naturligvis et lydbillede, som minder om Hail of Bullets. Men der er også forskelle, for Asphyx evner også at skrue sagerne helt ned i sløvt doom-tempo, og titlen på en af sangene; 'We Doom You to Death', er i sin tvetydige betydning ganske rammende for bandets stil.

Og den lange, sejt slæbende og knusende fede afslutter 'As the Mammoth Rises' er et nummer af store episke proportioner, som ikke er langt fra Immortals seneste 'All Shall Fall', og det mest storladne, frostbidte indtryk derfra.

Asphyx er tilbage i storform og det uanset om tempoet er højt eller slæbende tungt. Van Drunens vokal er eminent, og næsten i bedre form, end da man første gang hørte det specielle growl fra manden, som før Asphyx havde en fortid i Pestilence.

'Deathhammer' er ikke så beskidt og nådesløst som Asphyx' udgivelser i starthalvfemserne, fordi Dan Swanö simpelthen har formået at lave buldrende og voldsom lyd på en måde, så alt står klart og tydeligt. Men det er ingen kritik, for det er såmænd bare fedt på en anden måde. Simpelthen død fra den "dyre" hylde!

Det korte titeltrack fås i video-form her: