Dragejægerens Krønike – Del 9
Populær
Devilutions dragejæger er nået til Belgien i sin søgen efter sand power metal, og han udfordres her af Magic Kingdom.
2. Guardian Angels
3. Rivals Forever
4. Full Moon Sacrifice
5. Ship Of Ghosts
6. Savage Requiem
7. Four Demon Kings Of Shadowlands
8. With Fire And Sword
9. Dragon Princess
10. Battlefield Magic
11. Dragon Princess (Acoustic)
Dragejægeren var glad, ja vel nærmest i den syvende himmel – Hammer King havde vækket hans tro på, at power metal på en eller anden måde havde en fremtid, hvor den ædleste af alle kampe mod dragen ikke kun blev udkæmpet af metaltroubadurer, som glemte det metalliske sværds riff på bekostning af fjollede højstemte melodier og hovedløst højt tempo.
Han sporede straks sin ganger og fandt i rask skridt vej til de belgiske marker, hvor en mægtig strengefægter kaldet Dushan Petrossi, i front for sin klan Magic Kingdom, efter sigende forstod nedlæggelsens fineste kunst.
Men det skulle straks vise sig, at sagnet kun delvist talte sandt, og at ’Savage Requiem’, som det seneste opgør mellem mand og udyr var døbt, ikke var helt det storslåede værk, man kunne håbe på.
For talentfuld var den storhårede Malmsteen-klon da så afgjort – både når han jagtede dragen rundt i manegen med hurtige stød fra sit seksstrengede sværd, og når Beethovens ’Ode an der Freude’ på storslået vis gav dyret kamp til stregen.
Hurtige fingre gør det dog ikke alene, og modstandervæsenet regnede hurtigt ud, af den belgiske kvintet ikke havde meget andet at byde på end hastige ridt op og ned ad gribebrættet. Enerverende omkvæd, ligegyldige verslinjer og en trættende forsanger sled på dragens nerver, men gjorde den snarere vred end egentlig nedkæmpet og var i længden medvirkende til en ganske uafgjort kamp.
Kun i perioder var dragen presset nok til, at reelle dybe riff-stød kunne sættes ind, men jægerne forstod ikke at holde momentum i kampen og satte straks i et nyt galoperende virvar af solo-step på stedet, der kun kunne levere ubetydelige snitsår i dyrets pansrede plader.
Dragejægeren forlod scenen – med mod på at lede efter mere power metal, men også med en vished om, at Magic Kingdom ikke hørte til de bedste i folden.