En debut, der sparker røv
PopulærFranske Vera Cruz har skruet et album sammen, der er hamrende tight og hverken lyder tamt eller mekanisk af den grund.
2. The Last of a Dying Breed
3. The Family
4. Black Walls
5. Open Your Eyes
6. The Last Parade
7. Break The Lies
8. Dunwich
9. Walk Alone
10. Last Call
11. American Psycho
Frem for alt lyder Vera Cruz godt. Det tager kun en afspilning af det første nummer ’Hopeless Knights’ at finde ud af. Produktionen er skarp, alle instrumenter har plads, vokalen er forståelig og numrene sammensat med stor præcision, så alt hvad der ellers kunne have været af mudder og overflødighed ikke optager spildtid på ’Skinandteethandnails’. Ingen tvivl om, at Vera Cruz ved, hvad de vil.
’Skinandteethandnails’ indholder 11 numre, der alle har deres berettigelse på albummet, hvor ’Black Walls’ dog falder lidt igennem med sin 2 minutter lange banjo-outro, men det er hurtigt glemt, når Vera Cruz buldrer videre derudad med ’Open Your Eyes’. Genren er hardcore, men de lader ikke til at have så travlt som andre hardcore-bands. Tempoet er sat, så man kan høre, hvad de spiller, og det kan godt tåle at blive gentaget, at produktionen virkelig gør noget godt for bandet i den kontekst.
Det er ikke meget information, man kan finde om Vera Cruz nogen steder, så hvem de er vil her blive gentaget i citationsform fra bandets facebook-side: Flavien - tries to be on time (vocals), Greg – tries to be in tune (bass), Yoann – tries to get back in the band (drums), Florian – just tries (guitar).
Forsanger Flavien har ikke noget problem med timingen, som ellers lidt lunt antydet, men til gengæld lader han til at mangle noget spændvidde i sit register. Vokalen bevæger sig overvejende i det samme toneleje albummet igennem, og det er noget, som de skal være opmærksomme på fremover, da det kan blive enerverende i længden. Indimellem er der noget clean vocal til at brække brølene op, og det fungerer fint, men han har simpelthen nok ikke overvejet at han også kan synge dybere.
Book us in your town!
I april 2011 supportede de Cancer Bats på en hel europatur og lagde i den forbindelse vejen forbi Posten i Odense. Der er da heller ikke langt fra Vera Cruz’ træfsikre udtryk til skarpheden hos de populære canadiske genrefæller. Uanset hvor man læser om Vera Cruz, udtrykker de ønske om mere scenetid, så det kan vi kun anbefale, at de får og gerne her i Danmark. Uanset hvad, så giv det tid på anlægget – her er en debut, der holder hele vejen igennem, og som fortjener opmærksomhed, hvis man er til førnævnte Cancer Bats samt bands som All Shall Perish, Terror og Sick Of It All.