Glædeligt gensyn med bombastiske Bombus
Populær
Tredje fuldlængdeudspil fra Bombus er mindre metal, mere rock, men stadig storladent og catchy som ind i h...
2. ‘Rust’
3. ‘Deadweight’
4. ‘Horde of Flies’
5. ‘I Call You Over (Hairy Teeth Pt. II)’
6. ‘Repeat Until Death’
7. ‘Shake Them For What They’re Worth’
8. ‘You The Man’
9. ‘Get Your Cuts’
Bombus udgav i sidste uge deres tredje studiealbum ‘Repeat Until Death’ og allerede fra albumstarteren ‘Eyes on the Price’ er det tydeligt, at bandet har lagt de buldrende Motörhead-thrashede elementer lidt på hylden for at afprøve nye ting, og her er det altså blevet til et mere rock’n’rollet southern hardcore-udtryk a la canadiske Cancer Bats' senere udgivelser. Og det gør de såmænd meget godt. Der er både et refræn, der er værd at skrige med på, og energisk pumpende guitar i verset.
På ‘Rust’ sættes der lid til, at groovets magi nok skal redde den hjem, men versets korte vokalmelodi gentages om og om igen med masser af ekko på strofeendelserne som for at gøre op for den manglende aktivitet. Herefter afvikles verset i et storladent og rumklangmættet omkvæd; det hele leveres – trods den whisky-hæse vokal – uden energi og slagkraft, og det lige over fire minutter lange nummer føles længere end nødvendigt.
Heldigvis følges der op med singlen ‘Deadweight’, der lægger ud med et truckertempo thrash-riff for at rocke ud med endnu et fællessangsegnet omkvæd, der sætter sig fast lige med det samme. Ja, der går faktisk ikke længe, før filleren ‘Rust’ er tilgivet og glemt.
‘Horde of Flies’ rocker videre med et godt palm mutet og ligetil riff, men uden samme hooks, og den glemmes således, så snart piano-introen på ‘I Call You Over (Hairy Teeth Pt. II)’ starter. Her bliver vi mødt af en blødere – ja, nærmest poppet – klagende vokal, før det stadium-rockede omkvæd sætter ind med enorme rumklangstrommer, lige så storladent guitarspil og den velkendt hæse vokal, der her bliver leveret indlevende og lidende. ‘I Call You Over’ er en sær blanding af 80’er-stadionrock og stoner, der giver følelsen af, at noget er alvorligt galt, og det er det, der gør den underligt velfungerende og måske udgivelsens mest interessante skæring.
‘Shake Them for What They’re Worth’ sætter en melankolsk stemning med et akustisk guitarstykke, der lyder, som om det er indspillet i en mørk kælder, før den overdøves af det distortede guitartema og vokalen, der råbende kaster lys over kapitalismens onder i vesten med strofer som: “We have it all/ Nothing left to live for/ Got no call”.
Pladens sidste nummer, ‘Get Your Cuts’, er en kæmpe af en midttempo rock-anthem med et svævende guitartema og en chantende vokalmelodi, der endnu en gang indbyder til fællessang; det er enormt simpelt bygget op, men det fungerer vanvittigt godt netop på grund af vokalmelodiens stærke hooks.
‘Repeat Until Death’ er langt fra lige så tungt, buldrende og in your face som dens forgænger ‘The Poet and the Parrot’. De hårdeste metalliske træk er skiftet ud med en lyd, der er mere tilbageskuende og heavy rocket, men det føles og lyder stadig umiskendeligt som Bombus; store, men simple, riff- og hook-baserede sange med catchy omkvæd, godt med solo-lir og groove. Det er dog ikke alle sange, der er lige gode på pladen, men sange som ‘Eyes on the Price’, ‘Deadweight’, ‘Shake Them for What They’re Worth’ og ‘Get Your Cuts’ gør mere end op for dem.