Finsk Depression

Finsk Depression

Before the Dawn lyder mere svenske end finske, men deres melodiøse metal er både velspillet og vellykket

Titel
Rise of The Phoenix
Dato
27-04-2012
Distributør
Trackliste
01. Exordium
02. Pitch-Black Universe
03. Phoenix Rising
04. Cross to Bear
05. Throne of Ice
06. Perfect Storm
07. Fallen World
08. Eclipse
09. Closure
Bonus Tracks
10. Unbreakable
11. Deliverance
12. Reflection (demo 1999)
Karakter
4

Finske Before the Dawn nyder stor succes i hjemlandet, men er aldrig helt braget igennem i resten af verden. Stilen er melodisk død, og har altid lydt mere svensk end finsk. Guitarist og sanger Tuomas Saukkonen er ophavsmand til Before the Dawn, og har konstant kæmpet med at holde på et fast line up i bandet.

I sommer forlod sangeren og trommeslageren gruppen, og det kan høres på ’Rise of the Phoenix’. De forrige udgivelser ’Soundscape of Silence’ og ’Deathstar Rising’ bød på meget ren vokal, der forsøgte at imitere Katatonias Jonas Renkses stemme. Som altid, når et band forsøger sig med denne øvelse, falder det helt til jorden. Katatonia er deres helt egne, der kommer intet godt ud af at gå dem i bedene!

Kun growl, tak!

På ’Rise of the Phoenix’ står kun Saukkonens growl tilbage, og det klæder musikken. Stilen lyder som en blanding af landsmændene fra Amorphis, kombineret med de tidligere år i In Flames', Dark Tranquilitys og Opeths karriere. De melodiøse guitarriffs er bærende for musikken hele vejen igennem albummet. Og dét er netop Before the Dawns primære styrke: Saukkonens riffs fanger lytteren, så man bliver grebet af det dystre og episke univers, hvor teksterne konstant kredser om naturens morbide og fascinerende kræfter.

Der er samtidig kommet langt mere tempo i musikken, så der veksles mellem en hurtig rå stil, kombineret med sløve melodiøse passager. En kombination der specielt kommer til udtryk på albummets bedste nummer ’Phoenix Rising’, og en kombination, der i det hele taget fungerer rigtig godt.

På ’Throne of Ice’ og ’Closure’ indledes der med akustisk guitar, som skaber en fin atmosfærisk stemning, inden de mange velspillede mørke riffs igen bryder løs. Skivens ni numre er godt i tråd med hinanden, og det resulterer i et vellykket og helstøbt album, der muligvis ikke er udpræget originalt, men som bestemt er værd at lytte til.