Gentagelse fremmer forståelsen
Finske Before The Dawn kører ufortrødent sin stil videre, og selvom den måske lige er blevet forfinet lidt, så lyder det blot som en gentagelse af tidligere udspil fra bandets hånd.
I Finland brænder metalmusikken i manges hjerter, og nærmest al lokal metal ryger ind på hitlisterne. Sådan gik det også for 'Deathstar Rising', der i starten af marts gik ind som nr. 8 i de tusind søers land.
Det er finnernes sjette album, og stilen der køres videre er genkendelig tilbage til den spæde start, men især er det udtrykket fra 'Deadlight' og frem, som kan benyttes til et beskrive bandet.
Musikken er ganske finsk, og Amorphis' elegance og sans for lethed i melodier springer i øjnene som en åbenlys sammenligning, men også det dunkle fra et band som svenske Katatonia lader sig høre. Before The Dawn er lidt mere metal i sine riffs, men den samlede lyd er meget afrundet og blid. Måske lige en tand mere end tidligere, og selvom det lyder flot, så tager det lige lidt af fornøjelsen af det bid, som bandet leverede på fx 'Soundscape of Silence'.
Tuomas har stadig sine fede growls, Lars Eikind leverer stadig fede vokalmelodier, og samspillet er glimrende og elegant i sit melodiske arbejde, der toppes af catchy leads fra Juho.
På grund af similariteten med bandets tidligere værker, så falder bandet lidt i samme fælde som Children of Bodom: man har fundet en personlig lyd, som man stædigt holder fast i. Egentlig fornuftigt - mange bands besidder ikke en personlig lyd - men har man fulgt bandet længe, så mister man lidt interessen for nyt fra bandet.
Så havde denne anmelder ikke hørt Before The Dawn før, så ville karakteren måske have været højere. Nu kan han nøjes med tørt at tilføje, at om man vælger 'Soundscape of Silence', 'Deadlight' eller denne nye skive med det lækre cover af Jarno Lahti er fuldstændig hip som hap. Kvaliteten er høj - det er kun det med fornyelsen, der kniber.
Herunder får du Before The Dawn anno 2011: