Thrash med videre
Langt inde i karrieren formår Flotsam and Jetsam fortsat at udgive et nyt album, der holder et ganske højt niveau.
2. Burn The Sky
3. Brace For Impact
4. A Place To Die
5. The Walls
6. Cry For The Dead
7. The Wicked Hour
8. Too Many Lives
9. Grey Dragon
10. Reaggression
11. Undone
12. 7 Seconds
Flotsam and Jetsam vil formentlig altid blive husket som bandet fra 2. thrash-division, og som det band, hvor Metallicas Jason Newsted var med i starten. Det er jo lidt synd, for Flotsam and Jetsam var og er bestemt ikke uden kvaliteter.
Flotsam and Jetsam skiller sig lidt ud fra "The Big Four" ved ikke at være så meget thrash, at det gør noget. Vel er der masser af thrash-riffs i bandets musik, men stilen er ganske meget et sammensurium af thrash og mere traditionel heavy metal. Det gør sig bestemt også – og måske i stigende grad – gældende på 'Blood In The Water'. Her spores tydelige tendenser fra traditionel heavy metal, speed metal og power metal.
Det skyldes ikke mindst sanger og eneste oprindelige medlem Eric A. K. Knutsons vokal og hang til de melodiøse omkvæd. Men også i de guitarsoli, der fyres af i sangene. Sangene på 'Blood In The Water' kan således mere eller mindre deles op i tre kategorier: Thrash-sange, blandede thrash- og heavy metal-sange og sange, som falder mere eller mindre uden for thrash-genren. Denne stilforvirring skal dog ikke bebrejdes Flotsam and Jetsam, for langt henad vejen er de fleste sange faktisk ganske lytteværdige, og intensiteten er intakt uanset hvilken stil, der leveres.
God start
Titelsangen åbner albummet og rummer lidt af det hele. Man imponeres af Knutsons vokal, der her 40 år inde i karrieren fortsat er kraftfuld og solid. Vokalen minder mere om amerikansk power metal end om traditionel thrash, men det fungerer.
">
Nummer to, ’Burn the Sky’, følger trop i samme spor. Det thrasher derud af men med ganske melodiøst omkvæd.
">
Til tredje sang er der også udgivet en video, og her er vi mere i traditionel thrash på den tonsende ’Brace For Impact’. Men så skal der midtvejs alligevel lige smides lidt harmoni ind i sangen. Det er fint. Det virker.
">
Stilskifte
Senere på albummet dukker der så et par sange op, som nærmest falder helt uden for thrash-genren. 'Walls’ lyder mere som Dio end som Metallica og 'Cry For The Dead' er et episk indslag med referencer til såvel amerikansk power metal som til britisk metal som Iron Maiden. Det er flot og storladent. Og sådan går det slag i slag gennem hele det meget varierede album.
Man er velsignet med den mangfoldighed af input, der præger ’Blood In the Water’. Hvis man endelig skal finde et kritikpunkt, så mangler albummet måske lige de sange, som vil stå tilbage som uforglemmelige klassikere.
Men mindre kan også gøre det. Sammen med Overkill beviser Flotsam and Jetsam i hvert fald, at de i modsætning til så mange andre er blandt de gamle thrash-bands, der stadig kan udgive albums, som holder et rigtig fornuftigt niveau.