Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Først den ene vej og så den anden ...

Populær
Updated
Først den ene vej og så den anden ...

Von Hertzen Brothers har svært ved helt at finde retningen på ’New Day Rising’.

Titel
New Day Rising
Genre
Trackliste
1. New Day Rising
2. You Don’t Know My Name
3. Trouble
4. Black Rain
5. Hold Me Up
6. Love Burns
7. Dreams
8. Sunday Child
9. The Destitute
10. Hibernating Heart
Karakter
3

Finske Von Hertzen Brothers har med ’New Day Rising’ efterhånden udgivet seks album siden begyndelsen i 2005. Bandet er ikke nemme at sætte i bås. Musikken er en blanding af traditionel rock, prog-rock, hard rock, alternativ rock med nogle melodiske popindspark. I altovervejende grad synes det, som om bandet primært har hentet inspiration fra den britiske prog-scene og den amerikanske rocktradition og blandet ingredienserne.

Dette mix ender så heldigvis med at give et bedre resultat, end indholdsfortegnelsen umiddelbart lægger op til.

Dizzy-agtigt

Albummet lægger ret fornuftigt ud med titelsangen, der får en til at tænke på noget, som endnu en gang genopståede danske Dizzy Mizz Lizzy kunne have stået bag, mens omkvædet giver mindelser om noget, som står tæt på det, som amerikanske Cheap Trick har haft så store succeser med igennem årtier. En frisk start på albummet.



På albummets andet nummer, ’You Don’t Know My Name’, skrues der lidt mere op for tempoet i en sang, der lyder som en oppunket prog-sang, hvor der lige pludselig dukket et orgel op, som kunne være taget fra Deep Purples Jon Lord tilbage i 1970’erne, inden sange ender i noget flerstemmigt kor.

Grunge, prog og pop i et

Tredje sang, ’Trouble’, begynder rent akustisk, inden der kommer et hårdt riff på, før det hele går tilbage i en vekslen mellem den stille melodi og en underliggende desperation. Hvis man tænker på en blanding af Soundgarden og nyere tids Marillion, går man ikke helt galt i byen.

Herefter er der skruet gevaldigt ned for elektriciteten og den lidt hårdere rock på resten af albummet. Mest mærkelig er nok sangen ’Dreams’, der er en rendyrket popsang i retning af noget, som engelske Mika eller evt. danske Nice Little Pinguins kunne have kreeret. Mærkeligt! Eller... lyt og se selv:



At den efterfølgende sang, ’Sunday Child’, lyder en lille smule som U2 eller Simple Minds, gør kun, at forvirringen bliver total.



Ikke så ringe – ikke så fedt

’New Day Rising’ er ikke noget ringe album. Men albummets mangel på retning vil nok skræmme flere væk, end det vil tiltrække nye nysgerrige lyttere.

Det er en anelse svært at se, hvad man skal bruge albummet til, og hvordan det skal appellere til et bredere publikum. Men det sker jo alligevel, at man bliver overrasket.