Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hårdhedsfejl

Populær
Updated
Hårdhedsfejl
Hårdhedsfejl

Seven har skridt i den rigtigt retning, men også alt for mange fejltrin undervejs.

Kunstner
Titel
Freedom Call
Dato
03-10-2011
Distributør
Trackliste
1. Freedom Call
2. Brain Eater
3. Get It
4. The Road
5. So Scarred
6. Suicide Fall
7. Abandoned
8. Wild In The Night
9. The Joker
10. You Steal My Breath
11. To Hell
12. War Within
13. Autumn In The Rose Garden
14. No Surrender
Forfatter
Karakter
2

Honza Kirk Běhunek, Lukáš Písařík, Lukáš Kuneš og Thomas Kuchta kommer fra Tjekkiet, landet med forkærlighed for øl og underligt dansende tegn over både vokaler og konsonanter, og under navnet Seven spiller de en rimeligt neutral og anonym gang hard rock/ heavy metal.

Kvartetten har ellers godt tjek på den melodiske side af sagen, og en del riffs, verslinjer, omkvæd og ikke mindst soloer fungerer aldeles fængende, når det handler om at blive siddende i knolden.

Men bortset fra melodierne fungerer det ikke


De har så et andet problem, når der skal kul under kedlerne, fyres op for helvedet og gives fuld skrue. Det bliver decideret kedeligt, gumpetungt og ikke mindst bovlamt. Man fornemmer aggressive idéer, som kunne bruges til noget mere end fornuftigt, men af en eller anden grund rækker tjekkernes talent ikke særligt langt i den retning.

Det bliver sådan lidt primitivt og fjollet, og ikke overraskende falder selv stærke melodier fuldstændigt til jorden, når den tunge og hårde baggrund skal drive det fremad. Så dommen må være, at nogle af Sevens evner er til mere, og andre på den anden side udgør en katastrofal fejl på 'Freedom Call'.