Hell no!

Populær
Hell no!

Hellyeahs tredje album - 'Band of Brothers' er så ligegyldigt, at det er fornærmende.

Kunstner
Titel
Band of Brothers
Dato
17-07-2012
Forfatter
Karakter
1

Havde det ikke været rart at kunne lide Hellyeah? Jeg mener, Vinnie fucking Paul fra Pantera slår på tromme, og hvem har ikke stor sympati for en mand, der i den grad har været med til at definere metallen som vi kender den i dag i et af verdens til dato største bands. De andre fra Pantera nyder stadig stor respekt – Phil Anselmo med Down, Rex Brown tidligere med bl.a. Down og andre cool bands og salig Dimebag Darrel med sin velsvungne økse og andre einherjeres nakker på Idassletten.

Men Vinnie Paul har Hellyeah. En såkaldt supergruppe der har en forsanger fra Mudvayne og strengespillere fra Nothingface og Damageplan. Bandet burde på papiret spille fedt, og det er da heller ikke fordi, de ikke kan holde takten eller noget. Det går fint med det, men det er stilen den er helt galt med, hvad der står pinligt klart efter at have lagt ører til seneste udspil 'Band of Brothers'.

Det startede ellers hæderligt for Hellyeah. Første udspil, som var opkaldt efter bandet selv, var faktisk en ok plade, med sin lige-ud-ad-landevejen tilgang til metal – man kunne kalde genren for metallisk hardrock. Både titelnummeret og 'You Wouldn't Know' var fine sange, som var selvstændige nok til at man kunne huske dem. Men siden dengang er det bare gået støt nedad bakke for dette amerikanske orkester.

"Huske" er nemlig ikke et ord man på nogen som helst måde til skæringerne på dette seneste udspil. Riffene tonser derudad, men der er intet, intet i dem man ikke har hørt før. Hvor bandet på sin første udgivelse havde et eller andet selvstændigt at byde på, virker det som om, at det på 'Band of Brothers' har villet være mere metalliske, og derfor har forsøgt at komme til at lyde som Pantera, bare uden at have evnen til at skrive så gode riffs eller for den sags skyld at ligge inde med spilleglæden til at levere dem (som eksempelvis Throwdown har).

Det går lidt stærkt nogle gange, er lidt tungt andre, og det lyder overfladisk set rigtigt. Problemet er bare at man intet føler når man hører det. Det hele er attitude og wanna-be, men der er intet nytænkende overhovedet og ingen nerve heller.

Så kære Vinnie. Hvis vi skal blive ved med at holde af dig som musiker, så må du simpelthen finde på et musikalsk projekt som ikke bare er et alibi for at komme lidt ud at spille. For 'Band of Brothers' er simpelthen så uoriginalt og kedeligt, at lytternes musikglæde tager skade af at lytte til det.