Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

10 hurtige til en heavynørd

Populær
Updated
10 hurtige til en heavynørd
Vinnie Pauls største helte er Van Halen og Tommy Aldridge, og så ville han gerne turnere med Heaven and Hell. 1. Dine alletiders fem favorit albums?

"Kiss – Alive!

Van Halen – Van Halen I

Van Halen – Van Halen II

Judas Priest – British Steel

Iron Maiden – Number of the Beast"


2. Hvilket nummer ville du have dræbt for selv at have skrevet?

”Helt sikkert ’Stairway to Heaven’, mand! HAHA!”


3. Din favoritmusiker gennem tiderne?

”Tommy Aldridge er kongen for mig. Du finder bare ingen trommeslager bedre end ham. Jeg mener, han har spillet med alle de store: Ted Nugent, Black Oak Arkansas, Ozzy Osbourne, Whitesnake. You name it!”


4. Dit favoritband gennem tiderne?

”Ah… Alle ville kvæle mig for at sige dette, men Van Halen! Det er sgu' mit fucking yndlingsband."


5. Din bedste koncertoplevelse nogensinde?

"Hmm… jeg tror det må være den første koncert, jeg nogensinde var til, nemlig Boston og Sammy Hagar i 1978. Boston var kæmpestore på det tidspunkt og de blæste mig helt omkuld. Det var den oplevelse, der for alvor fik mig til at gå til koncerter, og det var der, jeg selv fik lyst til at spille musik. ”


6. Hvilket band vil du allerhelst selv turnere med?

”Årh… Det var et godt spørgsmål! Det er fandeme svært. Der er mange gode bands, men i år ville jeg nok vælge Heaven and Hell (alias Black Sabbath feat. Dio, koncert i KB hallen 6.6 - red.). Det ville blive en badass-tour af format!”


7. Det vigtigste før-scenen ritual for dig & bandet?

”Ja, som du siger, er det et lidt underligt spørgsmål, da vi ikke rigtigt har spillet nogen koncerter endnu, men vi havde faktisk et ritual, vi brugte i studiet inden vi indspillede. Det gik ud på at lytte til en masse fed musik, komme i stemning, rykke et par shots ned og derefter komme i gang med at sparke røv! Så simpelt, faktisk.”


8. Det bedste ved at være i et band som dit?

”Det er at være på scenen og give den gas. Hver gang venter man jo 22½ time på at komme på scenen for at spille i halvanden time. Det er det, der betyder noget!”


9. Det mest irriterende ved at være i et band som dit?

”Well, der er egentlig ikke nogen irriterende ting. Den slags finder man ud af i en tidlig alder; om man er skabt til at være i et band eller om man ikke er. Og så tror jeg, man kommer ud af det så hurtigt som muligt, hvis man ikke er!”


10. Dine og bandets nærmeste fremtidsplaner?

”Lad mig først understrege, at det her ikke er et sideprojekt. Det her er et fuldtidsband, som vil eksistere side om side med de andre gutters bands. Vi vil turnere tungt gennem hele sommeren og vinteren, og herefter hopper folk tilbage til deres respektive bands for en stund. Og så er vi formentlig tilbage med Hellyeah, part 2 om 2½ år…”