Vinnie Paul: "En lang og hård vej tilbage!"
Updated
Vinnie Paul fortæller Heavyjam om sit nye projekt Hellyeah! og et bandliv uden Dimebag. Vinnie Paul er tilbage, som trommeslager i gruppen Hellyeah!, sammen med nogle af bandmedlemmerne fra Mudvayne og Nothingface.
Fornylig fik Heavyjam.dk lejlighed til at ringe til den tidligere Pantera-trommeslager, som for alvor har fået mod på musiklivet igen efter den tragiske - og stadigvæk - svært fattelige tragedie, da broderen Dimebag Darrell blev skuddræbt under en Damageplan-koncert i Ohio, december 2004.
- Det er tydeligt, at du med din stil har influeret en lang række af de unge trommeslagere, der dukker op i bølgen af nye metalbands. Men hvilke trommeslagere lod du dig egentlig selv inspirere af, da du startede?
”Hmm… tro det eller ej, men den allerførste trommeslager, jeg husker, er Peter Criss (Kiss). Så er der Alex Van Halen, John Bonham (Led Zeppelin), Neil Peart (Rush). Det var den håndfuld, der virkelig fik mig til at interessere mig for at spille trommer i starten."
"Senere hørte jeg så Pat Travers spille ’Boom Boom (Out Go the Lights)’ (Little Walter blues-klassiker, red.) med Tommy Aldridge på trommer, og så var jeg solgt. Han er den største inspirationskilde. Den første gang, jeg hørte ham spille med dobbelte stortrommer, tænkte jeg, ’Den mand spiller mere med sine fødder, end de fleste andre gør med hænderne!’ For at være helt ærlig, er det faktisk ham, jeg har modeleret min stil efter. Helt sikkert!”
Glade countryminder
- Inden vi går til Hellyeah!, må du lige sige et par ord om Rebel Meets Rebel… Hvordan fa’en får man en legendarisk, aldrende outlaw country-musiker som David Allan Coe til at synge på et thrash-country album???
”Well, det er faktisk en sjov historie. Det hele startede med at Dimebag tog på natklubben ’Billy Bob’s’ i Fort Worth for at høre David Allan. Vi har altid været fans af hans musik, og brugte jo ’Jack Daniel’s, If You Please’ som introbånd under Panteras ’Official 101’-tour. Dimebag stod så i kø i en halv time efter koncerten for at møde gutten, og de havde en fin snak sammen, Dime gav ham en Pantera-dvd, og den så han samme aften i sin tourbus, og blev helt blæst omkuld. Han sagde at det var som at have fundet The Beatles, det var faktisk præcis sådan han udtrykte det!"
[img]http://heavyjam.dk/img/1808.jpg[/img]
"Han blev fan med det samme. Han ringede til Dimebag dagen efter, og de havde en fin samtale igen, og pludselig kom det med at indspille musik sammen ind i billedet. Han tog sit udstyr med til Dimes’ hjemmestudie, og vupti, så var vi klar til at indspille. Det første vi gjorde, var at drikke os stive sammen, og allerede der, vidste vi så, at der ville komme noget godt ud af samarbejdet. Vi startede med at jamme, og efter kort tid havde vi første nummer, ’Nothin’ to Lose’, klart. Vi kiggede så over på David og sagde: ’hvad synes du om det?’ ’Fucking great! Bare fortsæt med at jamme, jeg er i gang med at skrive tekster!’. Senere sagde han ’Give me the goddamn mic!’, og sang de første vokaler ind. Dime og jeg kiggede på hinanden og tænkte, 'det er fandeme anderledes det her, men det er cool!'”
Powerslammende grooves
- Når man lytter til Hellyeah-albummet, er det første man lægger mærke til, at det indeholder en kæmpe mængde energi, og efter min overbevisning, er det, det albummet lever højt på, fx i numre som titelnummeret og ”Waging War”. Kan du fortælle lidt om, hvordan I greb indspilningsprocessen an?
”Jep. Vi fokuserede på to ting: Vi ville have, at alle sange skulle have et kick-ass groove, og vi ville have, at de skulle have nogle mindeværdige omkvæd; nogle omkvæd man kan synge med på, hvilket er en ting, jeg synes, dagens heavy metal har taget et skridt væk fra."
[img]http://heavyjam.dk/img/1810.jpg[/img]
"Jeg synes, at metalmusikken er blevet alt for super-duper-teknisk med mange virkelig langt ude underlige idéer. Somme tider kan det være svært at tage til sig, så vi fokuserede på, at simplificere det hele, og bare lave en røvsparkende plade, som samtidig dækker et stort område."
"Som du selv siger, er der alt fra et nummer som ’Waging War’ til et melodisk og dybt nummer som ’Thank You’. Vi havde det pissesjovt, men det allervigtigste var groovet! Vi gik efter, at hver sang skulle have et powerslammende groove, og det synes jeg vi er lykkedes med!”
På egen hånd
Føler du et press op til udgivelsen af dette album? Det er jo din første store metaludgivelse siden tragedien...
”Jeg er meget, meget spændt. Jeg mener, det her har været en lang, lang og hård vej tilbage for mig. Virkelig. Jeg har altid lavet musik med Dime, alting har altid foregået sammen med ham. Jeg har brugt to år på pludselig at lære at være på egen hånd på det område."
"Jeg ved, at han ville sparke mig i røven, hvis jeg bare kravlede ind i mit skjold og gemte mig som en skildpadde, så jeg startede hurtigt med at finde mig selv og starte mit eget pladeselskab. Og disse gutter (Hellyeah) fik mig i gang igen, med det jeg elsker: Musikken! De er kæmpe støtter, og du ved, vores kemi er bare tiptop. Der er ingen egoproblemer, alle kommer til fadet med idéer, vi skrev syv sange under de første otte dage, vi var samlet. Det var vidunderligt at se, hvor sultne alle var, og hvor meget hver enkelt tilføjede.”
Så I skrev alle sangene sammen, eller hvordan?
”Det skete alt sammen, mens vi var i samme rum. Vi startede med et riff som Greg (Tribbett, guitar) eller Tom (Maxwell, guitar) havde, og så parrede vi det med Jerrys (Montano, bas) idéer og nogle ting, jeg fandt på bag trommerne. Chad (Gray, vokal) var altid til stede, og sad og råbte 'dét og dét er fedt!'"
[img]http://heavyjam.dk/img/1809.jpg[/img]
"Normalt har jeg været vant til, at man laver musikken først, og så kommer sangeren ind og lægger vokalen ned, når al musik er færdigindspillet. Men dette var helt anderledes. Chad var med i processen fra starten og kom med forslag til hvordan, vi kunne ændre sangene, så han kunne lave noget mere optimalt med sin vokal. Hele lortet blev til nemt og hurtigt!”
På vej til Europa
- Her til sidst: Der har været rygter om en europæisk festivalturné her til sommer og I var allerede på programmet på en svensk metalfestival, men I er blevet fjernet igen. Kommer I herover eller fokuserer I 100 % på Family Values-turnéen til sommer?
”Vi er 100 % tændte på at komme til Europa. Jeg ved, at Hellyeah-musikken er som skabt til jer europæiske fans! De europæiske fans er fantastiske! Vi har bare jongleret rundt med en masse forskellige koncertdatoer, men jeg ved, at det er planen at komme over og spille nogle festivaltjanser. Jeg ved bare ikke, om det bliver FØR eller EFTER Family Values-touren (den kører fra den 20. juli og 1½ måneds tid frem, red.). Det var et stort scoop for os, at få lov at spille med på Family Values, så det måtte vi bare, men jeg lover jer alle, at vi kommer til Europa i år!”
Før vi ringede af havde Vinnie Paul lige en hilsen, han gerne ville sende til sine danske fans udenfor selve interviewet:
”Tak til alle jer fans, tak for støtten! Tak for at støtte mindet om Dimebag over hele verden og vi ses på tour til sommer, allesammen! HELLYEAH!”
Fornylig fik Heavyjam.dk lejlighed til at ringe til den tidligere Pantera-trommeslager, som for alvor har fået mod på musiklivet igen efter den tragiske - og stadigvæk - svært fattelige tragedie, da broderen Dimebag Darrell blev skuddræbt under en Damageplan-koncert i Ohio, december 2004.
- Det er tydeligt, at du med din stil har influeret en lang række af de unge trommeslagere, der dukker op i bølgen af nye metalbands. Men hvilke trommeslagere lod du dig egentlig selv inspirere af, da du startede?
”Hmm… tro det eller ej, men den allerførste trommeslager, jeg husker, er Peter Criss (Kiss). Så er der Alex Van Halen, John Bonham (Led Zeppelin), Neil Peart (Rush). Det var den håndfuld, der virkelig fik mig til at interessere mig for at spille trommer i starten."
"Senere hørte jeg så Pat Travers spille ’Boom Boom (Out Go the Lights)’ (Little Walter blues-klassiker, red.) med Tommy Aldridge på trommer, og så var jeg solgt. Han er den største inspirationskilde. Den første gang, jeg hørte ham spille med dobbelte stortrommer, tænkte jeg, ’Den mand spiller mere med sine fødder, end de fleste andre gør med hænderne!’ For at være helt ærlig, er det faktisk ham, jeg har modeleret min stil efter. Helt sikkert!”
Glade countryminder
- Inden vi går til Hellyeah!, må du lige sige et par ord om Rebel Meets Rebel… Hvordan fa’en får man en legendarisk, aldrende outlaw country-musiker som David Allan Coe til at synge på et thrash-country album???
”Well, det er faktisk en sjov historie. Det hele startede med at Dimebag tog på natklubben ’Billy Bob’s’ i Fort Worth for at høre David Allan. Vi har altid været fans af hans musik, og brugte jo ’Jack Daniel’s, If You Please’ som introbånd under Panteras ’Official 101’-tour. Dimebag stod så i kø i en halv time efter koncerten for at møde gutten, og de havde en fin snak sammen, Dime gav ham en Pantera-dvd, og den så han samme aften i sin tourbus, og blev helt blæst omkuld. Han sagde at det var som at have fundet The Beatles, det var faktisk præcis sådan han udtrykte det!"
[img]http://heavyjam.dk/img/1808.jpg[/img]
"Han blev fan med det samme. Han ringede til Dimebag dagen efter, og de havde en fin samtale igen, og pludselig kom det med at indspille musik sammen ind i billedet. Han tog sit udstyr med til Dimes’ hjemmestudie, og vupti, så var vi klar til at indspille. Det første vi gjorde, var at drikke os stive sammen, og allerede der, vidste vi så, at der ville komme noget godt ud af samarbejdet. Vi startede med at jamme, og efter kort tid havde vi første nummer, ’Nothin’ to Lose’, klart. Vi kiggede så over på David og sagde: ’hvad synes du om det?’ ’Fucking great! Bare fortsæt med at jamme, jeg er i gang med at skrive tekster!’. Senere sagde han ’Give me the goddamn mic!’, og sang de første vokaler ind. Dime og jeg kiggede på hinanden og tænkte, 'det er fandeme anderledes det her, men det er cool!'”
Powerslammende grooves
- Når man lytter til Hellyeah-albummet, er det første man lægger mærke til, at det indeholder en kæmpe mængde energi, og efter min overbevisning, er det, det albummet lever højt på, fx i numre som titelnummeret og ”Waging War”. Kan du fortælle lidt om, hvordan I greb indspilningsprocessen an?
”Jep. Vi fokuserede på to ting: Vi ville have, at alle sange skulle have et kick-ass groove, og vi ville have, at de skulle have nogle mindeværdige omkvæd; nogle omkvæd man kan synge med på, hvilket er en ting, jeg synes, dagens heavy metal har taget et skridt væk fra."
[img]http://heavyjam.dk/img/1810.jpg[/img]
"Jeg synes, at metalmusikken er blevet alt for super-duper-teknisk med mange virkelig langt ude underlige idéer. Somme tider kan det være svært at tage til sig, så vi fokuserede på, at simplificere det hele, og bare lave en røvsparkende plade, som samtidig dækker et stort område."
"Som du selv siger, er der alt fra et nummer som ’Waging War’ til et melodisk og dybt nummer som ’Thank You’. Vi havde det pissesjovt, men det allervigtigste var groovet! Vi gik efter, at hver sang skulle have et powerslammende groove, og det synes jeg vi er lykkedes med!”
På egen hånd
Føler du et press op til udgivelsen af dette album? Det er jo din første store metaludgivelse siden tragedien...
”Jeg er meget, meget spændt. Jeg mener, det her har været en lang, lang og hård vej tilbage for mig. Virkelig. Jeg har altid lavet musik med Dime, alting har altid foregået sammen med ham. Jeg har brugt to år på pludselig at lære at være på egen hånd på det område."
"Jeg ved, at han ville sparke mig i røven, hvis jeg bare kravlede ind i mit skjold og gemte mig som en skildpadde, så jeg startede hurtigt med at finde mig selv og starte mit eget pladeselskab. Og disse gutter (Hellyeah) fik mig i gang igen, med det jeg elsker: Musikken! De er kæmpe støtter, og du ved, vores kemi er bare tiptop. Der er ingen egoproblemer, alle kommer til fadet med idéer, vi skrev syv sange under de første otte dage, vi var samlet. Det var vidunderligt at se, hvor sultne alle var, og hvor meget hver enkelt tilføjede.”
Så I skrev alle sangene sammen, eller hvordan?
”Det skete alt sammen, mens vi var i samme rum. Vi startede med et riff som Greg (Tribbett, guitar) eller Tom (Maxwell, guitar) havde, og så parrede vi det med Jerrys (Montano, bas) idéer og nogle ting, jeg fandt på bag trommerne. Chad (Gray, vokal) var altid til stede, og sad og råbte 'dét og dét er fedt!'"
[img]http://heavyjam.dk/img/1809.jpg[/img]
"Normalt har jeg været vant til, at man laver musikken først, og så kommer sangeren ind og lægger vokalen ned, når al musik er færdigindspillet. Men dette var helt anderledes. Chad var med i processen fra starten og kom med forslag til hvordan, vi kunne ændre sangene, så han kunne lave noget mere optimalt med sin vokal. Hele lortet blev til nemt og hurtigt!”
På vej til Europa
- Her til sidst: Der har været rygter om en europæisk festivalturné her til sommer og I var allerede på programmet på en svensk metalfestival, men I er blevet fjernet igen. Kommer I herover eller fokuserer I 100 % på Family Values-turnéen til sommer?
”Vi er 100 % tændte på at komme til Europa. Jeg ved, at Hellyeah-musikken er som skabt til jer europæiske fans! De europæiske fans er fantastiske! Vi har bare jongleret rundt med en masse forskellige koncertdatoer, men jeg ved, at det er planen at komme over og spille nogle festivaltjanser. Jeg ved bare ikke, om det bliver FØR eller EFTER Family Values-touren (den kører fra den 20. juli og 1½ måneds tid frem, red.). Det var et stort scoop for os, at få lov at spille med på Family Values, så det måtte vi bare, men jeg lover jer alle, at vi kommer til Europa i år!”
Før vi ringede af havde Vinnie Paul lige en hilsen, han gerne ville sende til sine danske fans udenfor selve interviewet:
”Tak til alle jer fans, tak for støtten! Tak for at støtte mindet om Dimebag over hele verden og vi ses på tour til sommer, allesammen! HELLYEAH!”