Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Net-Hints: Video & MP3

Updated
Net-Hints: Video & MP3
Post-Pantera bandet Damageplan poster deres nye tråd og andet guf på Nettet! Damageplan er navnet på det nye band fra de tidligere Pantera-bagmand, trommeslager/producer Vinny Paul og guitarist Dimebag Darrell, der har fundet nye metalkræfter i bassisten Bobzilla og sanger Patrick Lachman (tidl. guitarist i Halford/Diesel Machine). Bandets debut album bærer - passende nok - titlen "New Found Power" og er på gaden den 9. februar. Undervejs i indspilningerne har Damageplan haft fornøjelsen af gæsteoptrædender fra solide folk som Jerry Cantrell (Alice In Chains), Corey Taylor (Slipknot/Stone Sour) og Zakk Wylde (Ozzy/Black Label Society). Som vi forstår det p.t. kommer Cantrell-nummeret dog nok først med på et soundtrack, mens Taylor og Wylde skulle være repræsenteret på i alt tre af albummets numre. Skiven er kreeret i Darrells hjemmestudie og er produceret af Darrell, Vinny Paul og Stirling Windfield, der har før hen arbejdet med bl.a. Pantera og Mercyful Fate. Nu har Damageplan så smidt lidt appetitvækker-tråd ud på Nettet, nemlig 1. singlen/videoen "Breathing New Life", som der er links til i nedenstående. Desuden har Damageplan også generelt været meget aktive på det seneste, og har bl.a. også postet interviews, trailers og cover artwork. MP3 af "Breathing New Life" (Real Player): http://www.damageplan.net/damagecards/DamagePlan-BreathingNewLife.mp3 Video af "Breathing New Life" (Zip): http://alexub90.free.fr/DP-B_N_L-SVCD.zip Interview, trailer, cover artwork m.m.: http://www.damageplan.com Pop up med MP3 player med samples af tre numre m.m.: http://www.damageplan.net