Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Udbrændte græskar

Populær
Updated
Udbrændte græskar
Udbrændte græskar

Power metallens ophavsmænd lader til at være løbet tør for gode sange og ideer, og 'Straight Out of Hell' er bortset fra enkelte lyspunkter en dårlig kopi af en stolt fortid.

Kunstner
Titel
Straight Out Of Hell
Dato
18-01-2013
Trackliste
1. Nabataea
2. World of War
3. Live Now!
4. Far from the Stars
5. Burning Sun
6. Waiting for the Thunder
7. Hold me in your Arms
8. Wanna be God
9. Straight out of Hell
10. Asshole
11. Years
12. Make Fire Catch the Fly
13. Church Breaks Down
Forfatter
Karakter
3

14 album, 5 millioner solgte eksemplarer, utallige op- og nedture, en pæn portion udskiftninger og skænderier - legendariske tyske Helloween har prøvet lidt af det hele, men Grosskopf, Weikath og de andre med knap så lang tid i bandet bliver ufortrødent ved.

'Straight Out of Hell' opsummerer hurtigt, hvor Helloween står og har stået i mange år. Først og fremmest lader Andi Deris og bandets andre sangskrivere til snart at være løbet tør for gode melodier til vokalen - der er længere og længere imellem de mindeværdige af slagsen, og ofte virker det, som om der slet ikke er arbejdet ordentligt for de gode omkvæd, som ellers har været et af varemærkerne for græskardyrkerne i mange år. Et nummer som singleudspillet 'Nabatea' formår således ikke at nå et klassisk omkvædsklimaks, som man kender det fra deres anden glansperiode i sluthalvfemserne omkring 'Time of the Oath', 'Better Than Raw' og 'The Dark Ride'.

Ligeledes lyder 'Waiting for the Thunder' som en billig udgave af det tidligere hit 'If I Could Fly', og den rædsomme ballade 'Hold Me in Your Arms' burde simpelthen aldrig have fået plads på et album fra så stort et band. 'World of War' og 'Years' har samme karakter af fyld og kommer nærmest ingen steder, men bliver bare en lang march af lange toner uden højdepunkter.



Tysk-engelske pinligheder

Et andet trættende aspekt ved 'Straight Out of Hell' er teksterne. Helloween har været omkring talrige underlige emner i løbet karrieren, for eksempel 'Heavy Metal Hamsters' og vindmøller, og der er desværre en del flere pinligheder at finde denne gang. Et nummer som 'Asshole' siger det hele - ikke at der er er noget galt i at svine folk til, men det bør kunne gøres med større elegance, end at synge:  "You're an asshole - asshole ... You're a sucker - sucker!" Men det lader simpelthen til, at tyskerne på deres ældre dage er blevet dårligere til engelsk og roder i 'World of War' og flere andre sange rundt i banale ligegyldigheder. For en gang skyld undrer man sig endda også over accenten - et problem, der tidligere har været til at leve med.

Som med vokalen lader det også til, at det har været så som så med opfindsomheden ved harmoniguitarerne. I mange år har de ellers været sikre garanter for heftige, opspeedede dobbeltløb og rigeligt med melodiske finter - næsten som Iron Maiden eller Judas Priest i højere tempo. Men soloerne har i 2013 fået plads på deres bekostning, og selvom hverken Gerstner eller Weikath er ringe troldmænd på de seksstrengede, giver det ikke sangene helt samme karakter uden de harmoniske tiltag.

Bedst til heavy metal

Helt så galt står det dog ikke til med riff-skrivningen, og det er heldigvis i den vigtigste af heavy metal-disciplinerne, at Helloween hiver et stik hjem og sikrer, at de ikke dumper på helhedsindtrykket. Hvor 'Nabatea' ikke formår at imponere vokalmæssigt, fejler elhegnsbehandlingen intet her, og aggressiviteten flyder ud af dette og numre som 'Make Fire Catch the Fly', 'Live Now!' og det fænomenale 'Burning Sun' - sidstnævnte findes i øvrigt også i en hammondorgelversion som en hyldest til Deep Purples afdøde tangentgud Jon Lord.

Overordnet set er det dog endnu en skuffende omgang fra tyskerne, som leverer for mange metervarer og lader til at være gået i stå og mangle originale - eller bare bedre - idéer.