Cartoon Score
Kamelot famler lidt for meget på bandets seneste album.
2. Ashen World (feat. Ignacia Fernández)
3. Dark Asylum
4. Sanctuary (feat. Clémentine Delauney, Ignacia Fernández)
5. Nocte Veritas
6. One Last Masquerade (feat. Tobias Sammet)
7. Ivy, My Dear
8. Godlike Alchemy
9. The Sleeping Mind (Orphic Paradigm)
10. Kaleidoscope
11. Enigma (Think of Me)
12. Cassandra’s Disease
13. Beneath the Moon (Tunglið) (feat. Rannveig Sif Sigurðardóttir, Sólveig Sara Leupold, Lea-Sophie Fischer)
14. The Puppet King
15. Sanctum Requiem
Der har altid været noget operetteband over Kamelot. Det er melodisk og ofte meget teatralsk. Det er der sådan set ikke noget galt i, når resultatet er godt. Og det har det ofte været. Ikke mindst i badets kreative storhedstid for mere end 20 år siden med værket 'Black Halo' fra 2005.
Nu er Kamelot så klar med det 14. album ’Dark Asylum’. Det bringer desværre ikke rigtig noget nyt til torvs, og det lever heller ikke rigtig op til bandets tidligere formåen.
’Dark Asylum’ er et konceptalbum. Som titlen mere end antyder er det en historie om et asyl. Vi skal besøge asylet ’Ravenhill’ med al den dysterhed, der gennemleves dette sted. Der lyder meget heavy metal. Ikke desto mindre virker Kamelots musik ret lystig.
Sanger Tommy Karevik har altid lydt mere som en musicalsanger end en heavy metalsanger. Og på ’Dark Asylum’ er dette bestemt ikke ændret sig – tværtimod. Karevik lyder mere og mere som en vokalist, der håber på en rolle i en Broadway musical.
Som det efterhånden er en utidig kutyme for power metalbands, begynder ’Dark Asylum’ med end halvlang intro i form af ’Sanctorium’. Den mere eller mindre instrumentale intro lægger naturligvis op til, at noget storslået skal følge. Desværre sker det ikke rigtigt.
Gode gæster
Første egentlige sang ’Ashen World’ er såmænd en ganske fornuftig melodiøs powermetal sang. På sangen får Karevik hjælp af den chilenske supermodel og sjovt nok også death metal vokalist Ignacia Fernández. Desværre er det ikke meget man hører til hende i denne omgang. Men hun er dog med til at give Karevik lidt modspil.
Næste sang er titelsangen. Og den burde vel have al den uhygge som temaet på albummet lægger op. Det opfyldes ingenlunde. Karevik synger, som var det en underlægningssang til en tegnefilm om lystige dyr i en Disney-produktion. Musikken er tilsvarende poppet og letbenet.
På næste sang er Fernández der igen. På 'Sanctuary' får hun følgeskab af Clémentine Delauney fra bandet Visions of Atlantis. Hun gør det godt. Vi er igen i den melodiske og lettere poppede powermetal stil. Men her får Fernández dog mulighed for at fyre nogle growls af, og det skaber da en form for kontrast.
Men det er bemærkelsesværdigt, at det Kamelots gæster, der stråler mest.
Vi er ikke færdige med gæstelisten. På sangen ’One Last Masquerade’ lader Tobias Sammet fra Avantasia sin røst lyde. Det får så bare Kamelot til at lyde endnu mere som et melodisk tysk powermetalband.
Mister momentum
Efter denne første tredjedel af ’Dark Asylum’ virker det, som om albummet mister den gnist, der trods alt var at finde momentvist.
De resterende sange letter ikke rigtig fra grunden. Vi skal selvfølgelig udsættes for en ballade. Denne gang med titler ’Ivy, My Dear’. Alt efter behag er det uendeligt smukt eller tåkrummende banalt. Karavik lyder igen som synger han en sang fra en tegnefilm. Den musikalske underlægning er med fløjter og harper. Og det er bemærkelsesvist, da sådanne ikke synes at være at finde på albummet. Så keyboardspiller Oliver Palotai må have haft godt gang i programmeringen af sine keyboards.
Albummets mest originale indslag er, at der er en sang, der synges på islandsk. Sangen har godt nok den engelske titel ’Beneath the Moon’ med den islandske undertitel ’Tunglið’. Sangen synges af sangerinderne Rannveig Sif Sigurðardóttir, Sólveig Sara Leupold og Lea-Sophie Fischer. Desværre er sangen ikke så spændende, som man kunne have håbet på.
’Dark Asylum’ er et noget skuffende album. Fans af Kamelot vil nok være relativt godt tilfredse. Men heller ikke fans vil formentlig synes at albummet hører til i Kamelots bedre halvdel af diskografien.