Gamle gaver i ny indpakning
Populær
Helloween fejrer eget sølvbryllup med nyfortolkninger fra et både smukt og stormfuldt ægteskab. Sine steder er festen god, men den skæmmes af ligegyldigheder.
2. "Future World"
3. "If I Could Fly"
4. "Where the Rain Grows"
5. "The Keeper's Trilogy"
6. "Eagle Fly Free"
7. "Perfect Gentleman"
8. "Forever And One (Neverland)"
9. "I Want Out"
10. "Fallen to Pieces"
11. "A Tale that Wasn't Right"
Som nævnt i sidste uges top 5 har Helloween i denne tid 25 års jubilæum, og det fejrer den tyske kvartet med at genudgive en stor håndfuld klassiske numre i nye udgaver. Da specielt de tidligste indspilninger i græskardrengenes bagkatalog har en rimeligt ringe lyd, er det så absolut en fremragende ide, men måske netop derfor er det en endnu mere overraskende vej Helloween har valgt.
Helt uden metal
Et meget vigtigt element er således fjernet fra samtlige fjorten numre – nemlig metallen. Tilbage står stadig en samling gode numre, men nu i ret interessante indpakninger. Det skal dog slås fast med det samme, originalerne er så absolut bedst!
Første nummer er Dr. Stein der bliver udsat for ska-elementer, saxofon og måske bliver lovligt frisk, selvom det egentlig altid har haft et lidt fjollet skær på grund af teksten om den gale videnskabsmand. Det er dog uden tvivl festligt.
Derefter følger en trio bestående af ’Future World’, ’If I Could Fly’ og ’Where The Rain Grows’, som alle bliver fremført meget afdæmpet med en mur af akustiske guitarer og følsom vokal fra Andi Deris – hyggeligt, men lidt for ufarligt.
De syv symfoniske nøgler
Helloweens første gennembrud kom med dobbeltpladerne ’Keeper of the Seven Keys’ part 1 og 2, og det er meget naturligt, at hovednumrene, de 12 minutter lange hymner ’Halloween’ og Keeper of the Seven Keys’, skal under behandling. Det sker sammen med Prags Symfoniorkester, der efterhånden har slået sig ned som fast leverandør af klassisk underlægning til mellemeuropæiske metalbands. Begge numre bliver flettet smukt ind til et enkelt langt opus, der afsluttes med det langt nyere ’The King for a 1000 years’, og det fungerer rigtigt godt. Specielt ’Halloween’ fremstår dystert og grumt med strygere og hele pivtøjet.
Ballader uden ballade
Af andre numre skal også nævnes ’Forever and One’, Fallen To Pieces’ og ’A Tale That Wasn’t Right’, men det er nu mest fordi balladerne på ingen måde får tilført noget nyt, men faktisk ender med at blive kedelige udgaver af originalerne – som denne anmelder i forvejen ikke har det helt store til overs for. Det er altså ikke Helloweens største force at sætte tempoet ned.
Og så alligevel lidt mod
Til gengæld bliver ’I Want Out’ spillet i en decideret modig version med børnekor på til at nynne et signaturriffet, og det forandrer virkeligt nummeret uden at ødelægge. Men igen – originalen har altså en unik melodisk kraft og pågående energi, og den mangler her.
I det hele taget et modigt udspil fra Helloween, men både fans og nye lyttere bør høre den for sjov og i stedet se frem til, at tyskerne samler metaltråden op og laver en kvalificeret opfølger til 2007 smadderkassen ’Gambling With the Devil’, der var bandets bedste i det forrige årti.