Manden med Weekendvesten – del 11: Tæmmet af modenhed

119883405_325771688521883_7534504144149878293_n
HighSpirits_Cover

Manden med Weekendvesten tager for magelig rock med i den mentale bagage, da han drager til forældremøde, og så falder straffen prombte.

Kunstner
Titel
Hard to Stop
Dato
31-07-2020
Trackliste
1. Since You’ve Been Gone (5:04)
2. Restless (3:53)
3. Face to Face (3:11)
4. Hearts Will Burn (3:47)
5. Voice in the Wind (3:19)
6. All Night Long (3:15)
7. Midnight Sun (4:31)
8. Now I Know (2:59)
9. We Are Everywhere (4:32)
Forfatter
Karakter
2

Manden med Weekendvesten blev måske først en mand, dengang han avlede, og med egen avl af mennesker følger der forpligtelser og ansvar og et krav om at deltage i samfundslivet på et helt anden niveau end tidligere. En af de mest dramatiske ændringer i livet er således den dag, hvor enhver tidligere fuldblods- og fuldtidsheavyrocker må afsætte tid til forældremøder.

Det kræver ikke kun tid, men også mentalt overskud at skulle afsætte så meget ikke-arbejdsliv til noget så modent som at skulle bruge energi på noget, der ikke kun handler om en selv, men det større fællesskab, og derfor har Manden med Weekendvesten brug for at lade op, og det gør han med High Spirits' ‘Hard to Stop’, der udkom, netop som skolernes sommerferie gik på hæld. Dengang hvor Manden med den lange titel havde overskud til at tage sig af både den sidstfødte og ikke mindst den førstefødte, der er et raskt skolebarn.

High Spirits er et Chicago-baseret enmandsforetagende med Chris Black i både centrum og på alle instrumenter, og skolebarnet er en gennemsnitsbegavet dreng i anden klasse, der går på en gennemsnitlig folkeskole i et Østerbro-kvarter lidt uden for de områder af 2100, som plages af overbeskyttede børn med dobbelt-bindestregs-navne – det siger Manden med Weekendvestens uunderbyggede fordomme i hvert fald. Og den slags skal man ikke modsige!

High Spirit har højt til loftet, og 2As klasselokale har langt ned til stolene, for selvfølgelig skal forældre prøve, om børnene sidder godt til daglig, og det gør de naturligvis ikke, fordi læring i det 21. århundrede nu engang sker bedst på en øm mås, og da læreren ikke længere må slå, tager man i dagens Danmark mere udspekulerede metoder i brug. Således sidder alle forældre lige ukomfortabelt med benene presset ind under lave borde, da Manden med Weekendvesten har ‘Hard to Stop’s indledning ‘Since You’ve Been Gone’ i ørerne, men klasselæreren fortæller, hvad der er sket i corona-skolelivet, siden vi sidst mødtes.

Ikke overraskende for nogen bliver der gået meget op i håndhygiejne, og afspritning indøves i takt med verber og den usammenhængende skrifts ubehjælpelige blokbogstaver. Manden med Weekendvesten er ikke overrasket og tænker første gang, at han har læst dette et par hundrede gange i en mail magen til den, som mødet indtil videre kunne have været. Han sidder ligesom High Håndspirits anden skæring lidt ‘Restless’ og beslutter sig for at genlære alfabetet, som afkommets dansklærer har sømmet fast med elefantsnot lige over opslagstavlen med dukselisten.

Og det netop som faglærerne får deres fest og får lov til at skinne igennem med en gennemgang af alt, som den førstfødte dagligt bliver trukket igennem, som ved middagsbordet altid bliver gengivet som ‘ikke noget’, når Manden med Weekendvesten spørger til, om dagligdagen mon har haft lært afkommet noget om livet eller skolen.

Han nynner for sit indre et af de mange fængende High Spirits-omkvæd og konstaterer, at de nok sidder bedre fast end hans egen skoletids gentagne gentagelser af ordklasser, som flere plakater forsøger at påvirke klassens elever til at lære. Efter dansklærerens udsagn skal man heller ikke tillægge det så meget betydning, at man kan navnene på alle ordklasser, fordi man i stedet skal vægte glæden ved at læse og skrive.

Manden med Weekendvesten nikker forstående i samme friske tempo som de fleste High Spirits-sange, som han dog også må indrømme bruger alt for meget energi på de fine melodier og glemmer, at en skarp kant er det, som kan bære en mere og mere fraværende midaldrende mand gennem et forældremøde.

Han har brug for både bid og for energi, og eftersom High Spirits er lidt for sukkersødt, går det i den forkerte retning, da næste punkt på klasselærerens dagsorden er det mest sprængfarlige blandt politisk engagerede forældre. Men verden har brug for mere eller mindre sukker, og det kan hidse alle op, at der måske/måske ikke skal serveres kage til fødselsdage i skolen. Og hvor mange penge er det egentlig rimeligt, at hver enkelt bruger på en gave – særligt når enhver ved, at nutidens børn bliver mere glade for en tegning med tosca-tusser end for farvestrålende klodser og slim, der kan lave pruttelyde?

Ligesom High Spirits mangler evnen til at variere i udtryk og intensitet, så slås et emne som sukkerpolitik på forældremøde også med den udfordring, at de fleste mister evnen til at lytte, mens nogle få skiller sig ud med at gentage et messende mantra om, at der også skal være plads til fest og udskejelser i skolen, eller at hverdagen ikke skal fejres, og at det er vigtigt med faste stramme rammer i en evigt forandrende fristende og farlig verden.

Og således bliver det som altid den mest vedholdende, der får sin vilje, når Manden med Weekendvesten sammen med Manden med Den-forliste-Iron-Man-drøm (far til Matthias), Moren med Jeg-går-til-yoga-tights (mor til Klyde) og Papfaren med Ølbrygger-logen (Far til Manga fra parallelklassen, som holder møde i det tilstødende lokale, men det opdager han først, efter han har meldt sig til at være kontaktforælder i en forkert klasse) giver op og giver ret, fordi indsigelser vil forlænge mødet yderligere.

For skolens mobbepolitik skal også have plads, og elevrådet har lavet en folder om, at man skal sige det til en voksen, og Manden med Weekendvesten ville ønske, at High Spirits ‘Hard to Stop’ ikke var skrevet af en, som netop var så voksen, at det hele blev for kontrolleret. Gid den i stedet var skrevet af en, der gik lidt amok i heavyrockens skolegård og delte drillende bemærkninger ud til pigerne, uden at gårdvagten og legepatruljen blandede sig med et forslag om at drille lidt mindre og sjippe mere og det under ordnede forhold og med regler. Altså indtil klokken ringede.

Heldigvis når vi endelig til sidste punkt på dagsordenen, nemlig eventuelt, og her må Manden med Weekendvesten konstatere, at High Spirits' 34 minutter og 30 sekunder var så absolut forglemmelige og et unødigt bekendtskab, og at der ikke er grund til at udforske bagkataloget. Men forældremødet kan dog ikke rundes af, for Moren med De Rigtige Meninger har lige en kort tilføjelse vedrørende legegruppernes sammensætning, som ikke tager højde for børnenes etniske oprindelse, og et andet nysgerrigt spørgsmål til klasselæreren om, hvorfor skolens madordning kun er 95 % økologisk, og om det eventuelt kunne være noget, som man kunne tage op på næste skolebestyrelsesmøde – eventuelt.

Manden med Weekendvesten er blandt de første, som forlader de voksnes rækker og stormer ud ad døren i jagten på mindre ansvar, mere heavy metal og også mindre High Spirits.