Mike Tramp, skåret ind til benet

Mike Tramp, skåret ind til benet

'Cobblestone Street' er et voksent, modent og følsomt udspil fra den gamle hår-rocker Mike Tramp.

Kunstner
Titel
Cobblestone Street
Dato
04-04-2013
Label
Distributør
Genre
Trackliste
1. Cobblestone Street
2. Caught In The Storm
3. New Day
4. Ain’t The Life I Asked For
5. Revolution
6. We’ll Be Alright
7. Angel Or Devil
8. Find It In Your Heart
9. What Are You Gonna Do
10. Once
Forfatter
Karakter
4

Danske Mike Tramp bliver for tid og evighed placeret i boyband-båsen, fordi han som purung var medlem af Mabel, der vandt det danske Melodi Grand Prix med 'Boom Boom'.
Og det er sgu ikke i orden. Selv her på Devilution fnises der - formentlig - i krogene over, at manden nu har udgivet et nyt album. Ikke fair. Mike Tramp har levet og rocket, som de færreste danskere har prøvet det. Han var været lige dér i 1980'erne, hvor stjernerne var meget tæt på at vokse ind i himlen.

Med White Lion udgav han fire album fra 1985-91 og solgte millioner af plader og levede rock'n'roll-livet i overhalingsbanen. Med det sørgeligt oversete, men temmelig fremragende grungeband Freak Of Nature forsøgte han sig med et comeback og mislykkedes trods to stærke skiver i 1993-94. Siden har han med skiftende held forsøgt at banke liv i en solokarriere, der nu bringer ham til soloalbum nummer fem.

'Cobblestone Street' er et modent, voksent og følsomt akustisk album, hvor Tramp præsenterer sig selv og sit liv skrællet helt ind til benet. Albummet er på én gang en hyldest til opvæksten på de brostensbelagte gader på Vesterbro og et tilbageblik gennem karrierens og privatlivets op- og nedture.

Små, fine sange, alle spillet af producer og guitarist Søren Andersen. Højdepunkter er titelnummeret om stenbroen med sit fine omkvæd og så 'Revolution' med en melodi, der sætter sig helt fast.

Hatten af for Mike Tramp. Han lader sig hverken kue af nedture, modeluner eller den fordomsfyldte danske jantelov, der bliver ved med arrogant at fnise 'Boom Boom', hver gang hans navn nævnes.

Tramp er her, er kommet for at blive. Han står ved sig selv, og han bliver ved med at rocke - også når det er akustisk. Og han har - igen - leveret et album, som han sagtens kan være bekendt.