Vig Festival 2010

Populær
Vig Festival 2010

Vores gamle ex-redaktør har været med familien på den ganske hardrockende Vig festival.

Spillested
Dato
08-07-2010
Genre
Fotograf
KA. Næss
Karakter
5

Lørdag aften den 10. juli, efter et par stegende hede højsommerdage- og aftener gik de genforende 90'er drenge Dizzy Mizz Lizzy på Vig Festivals hovedscene og fremførte en af de bedste koncerter, undertegnede nogensinde har set med bandet, som var en del af denne skribents mandsopdækningsopgave på musikmagasinet Mix i bandets storhedstid i årene 1994-1996. Her gennembrød Dizzy lydmuren med det selvbetiltlede debutalbum (alias det bedste sælgende debutalbum i Danmark nogensinde) og opfølgeren 'Rotator', der begge var nyklassikere i en meget ny tid for rockmusik, fra Seattle til Sydskandinavien. 

Det handlede meget om grunge og alternative rock dengang, men Dizzy spillede også en coverversion af 60'er trioen Creams præ-heavy hit 'Sunshine of Your Love', samtidig med at Dizzy havde dets dybeste rødder i en kærlig og effektiv blanding af både Beatles og Led Zeppelin, indfanget i et moderne lydbillede og med Tim Christensens talentfulde kompositioner i teten.

70'er hard rock anno 90'erne

90'ernes store danske band havde således grobund i både præ-heavyens power trio format og 70'ernes hard rock, hvilket det også genlød af, da Dizzy satte dets stærkt inspirerede sæt i gang med den fartfyldte 'Thorn in My Pride'. Dizzys gendannelse har musikalsk motivation fremfor noget tilnærmelsesvist monetært og udspekuleret, og det bandet viste på Vig Festival var en herlighed af et headlinersæt, som havde sikre omfavnelser med publikum i 'Dizzy Mizz Lizzy'-debutalbummets superhits som 'Glory' og 'Love Is a Loser's Game' og spillelystne træffere som 'Rotator' og '67 Seas in Your Eyes'.

Bandet strøede om sig med stærke detaljer og inviterede på gedigne musikrejser i jamsession-stykker, hvor Tim tog sig frie løb på guitaren mens Søren og Martin besørgede bundsolid tyngde og en robust rytmisk nerve. Undervejs rundede bandet Led Zeppelins 'Whole Lotta Love', Black Sabbath anno 'Vol. 4' og et længere stykke af Van Halens 'Runnin' With the Devil', hvor Tim - iført MSG-tourshirt - fortolkede forbilledet og guitarvirtous pr. excellence Eddie Van Halen på fornem vis.

En gnistrende udgave af gennembrudsnummeret 'Waterline' genlød i den lune, smukke sommernat og Dizzy Mizz Lizzy lukkede årets Vig Festival med en af mest inspirerende og de bedst spillede koncerter, undertegnede har hørt fra et dansk band i mange, mange år.

Smukke Pernille, fraværende Andy, arbejdsomme Mike

Inden Dizzys store punktum var der enkelte NRG-relevante optrædener på den hygsomme Vig Festival. Traditionen tro havde AC/DC kopibandet Back in Black og covergruppen Decco været på scenen om torsdagen, mens det var en solid optræden fra The Storm, som gav luft under vingerne den steghede fredag. Bandet optrådte med en dynamisk hard rock-lyd, som lå tæt og tungt under Pernille Rosendahls stemningsfulde sangstemme, der giver bandet visse associationer til millenium-bølgens kvindefrontede orkestre som Lacuna Coil og Within Temptation. Solidt.

Lørdag middag åbnede med The Sweet på den store scene - et tidspunkt, der undrede undertegnede, eftersom bandet i 70'erne leverede flere håndfulde hits til en stor del af os midaldrende festivalgængere, der da også var mødt forventningsfuldt frem til 70'er nostalgi kick off kl. 12.30. Men det var et The Sweet helt uden originalmedlemmer, eftersom at guitaristen Andy Scott, som gennem årene har kørt bandet videre, ikke var tilstede denne dag. Det virkede derfor svært fesent, at annoncere bandet som "The Sweet", omend de fire tilstedeværende musikere mødte frem med velkendt engelsk selvironi, gode glimt i øjet og selvsagt alle de gamle glam-hits, som trods alt gled ned sammen med dagens første glas øl.

Tidligt lørdag aften gik Mike Tramp på scenen - i den mindre teltscene Hønsehuset - og kæmpede vanen tro sin indædte kamp for rock 'n' roll, der i Tramps regi trækker på både fed 70'er rock som Thin Lizzy, 80'er glam metal fra Tramps succesperiode i White Lion og på rocklegender som Bob Dylan og Bruce Springsteen. Og et par referencer til ærkedanske Gasolin og John Mogensen blev der også plads til i Mike Tramps vel så rockede sæt, som bød på en lettere nostalgisk tilbagevenden til hans store hit-tid i White Lion-numrene 'Little Fighter' og 'When the Children Cry' og som afsluttede stærkt i hans signatursang 'Don't Take My Rock 'n' Roll'. Arbejdsom rock 'n' roll-håndværk fra den berejste Vesterbro-dreng.

Lokal humle, lokal heavy

Efter Dizzys mægtige headlining var Vig Festival 2010 så igen forbi. Hygsom som altid, ekstraordinært sommerlig i år (yeah!) og med et festligt publikum og en masse servile og søde medarbejdere, der er en sand pryd for festivalen. Og mine humlebønder fra 2009 var til fulde blevet hørt: der var (i tillæg til Tuborgen) atter i år et lokalt øl-udvalg af et par mikrobryg-haner fra No. 5 i Holbæk, endda suppleret af to slags fadøl fra Rørvig Bryghus. Lækkert.

Der var også et lokalt amatør/skoleorkester indslag under navnet Højby Metal, som jeg desværre ikke fik tjekket, men idéen varmede ligesom vejrliget og håber også på lidt hard rock/heavy metal-shows i til næste år: Volbeat som en headliner, måske? Pretty Maids til lidt tung folkefest undervejs? Og D-A-D til at matche det høje headlinerniveau fra Dizzy? Ved ikke hvem, der ellers ville kunne, for uha, hvor var de gode i år, Dizzy!

Vig Festival er en fin familiefestival med mainstreamet musikudbud, tivoli-features, provinskarokee og et stort børneområde med masser af aktiviteter og sprælske poder, men lad os nu bare holde fast i det tunge hegn indimellem, ikke? Vig Festival 2011 er i alle fald allerede noteret, så start-juli kom snart igen!

Karakterer:

Dizzy Mizz Lizzy: 5
The Storm: 3
Mike Tramp: 3
"The Sweet": 2