Monsterfest

Monsterfest

Monstershowet Lordi forsøger sig med chok og horror, men er reelt bedst som et hitsøgende band.

Kunstner
Titel
Scare Force One
Dato
31-10-2014
Trackliste
1. SCG7: Arm Your Doors And Cross Check
2. Scare Force One
3. How To Slice A Whore
4. Hell Sent In The Clowns
5. House Of Ghosts
6. Monster Is My Name
7. Cadaver Lover
8. Amen's Lament To Ra II
9. Nailed By The Hammer Of Frankenstein
10. The United Rocking Dead
11. She's A Demon
12. Hella's Kitchen
13. Sir, Mr. Presideath, Sir
Forfatter
Karakter
3

Lordi vil være gerne være Alice Cooper, formentlig bevidst, og det er der for så vidt intet galt med – mon ikke shock-rockerens dage alligevel er talte tronen snart ledig? Finnerne tager den som bekendt også lige et trin højere op med meget gennemførte kostumer og tilhørende lir.

Lordi har glæden ved for fængende omkvæd, et hårdt og alligevel poppet-udtryk og horror-elementerne til fælles med det amerikanske forbillede, og hvad angår sangskrivningen de ikke langt fra toppen. Numrene som ’Hell Sent In The Clowns’, ’Scare Force One’ og ’Mister Presideath er imponerende håndværk i disciplinen musik, der skal sidde fast i øregangen først gang.

Mr. Lordi, som bærer størstedelen af vokalerne, bliver dog også hurtigt et trættende bekendtskab med den tørre, raspende vokal, og versene er i flere sange kun et nødvendigt onde, man skal igennem for at nå de langt mere melodiske og velfungerende omkvæd – netop på grund af de imponerende træfsikre højdepunkter. Men hvor ville det dog klæde bandet med en lidt bedre forsanger.

De kunne dog også blive så meget bedre, hvis de havde samme charme og sans for finesse som Mr. Cooper, da det af og til er tåkrummende banaliteter, man skal lægge ører til, som i sangen ’Monster Is My Name’, der er en overflod af tumpede fornærmelser og farlige ord i det banale hjørne.

Men grundlæggende, og hvis man glemmer masker, dragter, tekster, sangkonkurrencer og alle de ydre omstændigheder, er Lordi faktisk bare et hamrende fedt hard rock-band, der spytter knaldhårde riffs, fede melodier og gode sange ud til højre og venstre. Det skal anerkendes - men det er også på sin plads at ærgre sig over, at vejen til den anerkendelse er gået over alle de førnævnte gimmicks.