Diset måne

Moonlight_Haze-Lunaris

Moonlight Haze lever til fulde op til bandets navn på udgivelse af ’Lunaris’. For på trods af evner til at skrive de melodiske metalsange er der ikke rigtigt noget, der stråler helt klart igennem på bandets andet album.

Titel
Lunaris
Dato
12-06-2020
Trackliste
1. Till the End
2. The Rabbit of the Moon
3. Lunaris
4. Under Your Spell
5. Enigma
6. Wish Upon a Scar
7. The Dangerous Art of Overthinking
8. Without You
9. Of Birth and Death
10. Nameless City
11. Enigma (English Version)
Karakter
3

Den melodiske symfoniske power metal med en kvindelig sanger i forgrunden er åbenbart ikke død endnu. Italienske Moonlight Haze har netop udgivet bandets album, ’Lunaris’. Og bandet holder sig konformt inden for genrens rammer. Lad det straks være klart, at det som sådan er hverken værre eller bedre end så meget andet inden for genren.

For år tilbage var denne anmelder faktisk ret pjattet med genren. Nightwish, Within Temptation og andre havde noget ret godt at byde ind med, da stilen tog fart for 20 år siden. Men de seneste 10 år har det godt nok været svært at se fornyelse inden for genren.

Moonlight Haze er ikke fornyerne. Det er pænt, det er melodiøst, det er lettere symfonisk, men det meste er det hørt før og bedre.

I den poppende ende
Moonlight Haze hører til i den mere poppede gren inden for den symfoniske power metal. Det lader sig ikke mindst høre i albumåbneren og singlen ’Till The End’. Det er lidt noget letmetal. Men man kan ikke tage fra bandet, at de kan skrive en melodiøs sang med et genkendeligt omkvæd.

">

Albummet fortsætter herefter med sangen ’The Rabit of the Moon’, som er i samme kategori. Det er kompetent, men ikke videre interessant.

">

Lidt mere kraft og saft
Efterfølgende kommer der lidt mere skrald på albummet. Tempoet sættes her og der lidt op, og dobbeltpedalen kommer i brug, ligesom den obligatoriske rå vokal fra tid til anden får lov til at udfordre sanger Chiara Tricaricos rene vokal. Tricaricos holder sig mest til den lidt mere poppede og traditionelle vokal. Men til tider går hun naturligvis også i sopranmode. Det er vel symfonisk metal det her!

En enkelt sang italiensk bliver det også til. ’Enigma’ er som sådan en ganske udmærket lettere bombastisk symfonisk hard rock-sang, hvor man dog ikke helt kan lade være med få mindelser om tidernes centraleuropæiske bidrag til Eurovision Song Contest.

Moonlight Haze har deres styrke i, at bandet kan skrive melodiske sange, hvor omkvædene faktisk sidder ganske godt lige i skabet. Men de bidrager desværre på ingen måde til fornyelse af genren og ’Lunaris’ giver, på trods af at det er et særdeles veludført album, ikke rigtigt et uudsletteligt indtryk.

Det hele fortaber sig lidt i disen.