AOR-o-mantisk

the_night_flight_orchestra_-_aeromantic_ii_-_artwork

The Night Flight Orchestra står stadig for den perfekte AOR-hyldest af høj kvalitet på deres sjette album, hvor kun det ultimative hit mangler til at fuldende.

Titel
Aeromantics II
Dato
03-09-2021
Genre
Trackliste
1. Violent Indigo
2. Midnight Marvelous
3. How Long
4. Burn For Me
5. Chardonnay Nights
6. Change
7. Amber Through A Window
8. I Will Try
9. You Belong To The Night
10. Zodiac
11. White Jeans
12. Moonlit Skies
Forfatter
Karakter
4

I løbet af et årti har svenske The Night Flight Orchestra kastet seks albums ud på markedet og erobret AOR-tronen efter årtusindeskiftet. Langsomt er udtrykket blevet finpudset, og kvaliteten er blevet holdt på et højt niveau med decideret hit-materiale – altså, i en parallel-verden hvor den genre havde en chance for at lave hits – og masser af skarpe skæringer, som kræver lidt mere tid.

'Aeromantics II' er seneste udgivelse, og den holder præcist samme niveau. Der er de oplagte single-udspil som ‘Chardonnay Nights’ og ‘White Jeans’ til de hurtige fester på lystyachten, og så numre som kommer snigende. Der er stærke omkvæd, lækre vers, fede riffs og endnu federe soloer, og selvfølglig masser af lækker korsang.

">

‘Midnight Marvellous’ rocker et hårdt dansegulv, ‘Burn For Me’ lokker dig til at køre for stærkt i cabrioleten, ‘Amber Through The Window’ er frisk disco, og ‘You Belong To The Night’ har riffet, som du tror, du har hørt før, men selvfølgelig ikke kendte før – og så har den det mest holdbare omkvæd af dem alle i et udtryk, der lige er sekundet før eurodance, hvis det fandtes i 1978. Vi gætter på, at det er næste single.

Eneste anke er, at der virkelig mangler det helt store, rigtigt mesterlige opus: Dét dér nummer, som alle, der hører det første gang, kan synge med på, og som for evigt vil ligge blandt de tre første sange på far-rock-opsamlings-kassettebåndene til evig rotation i Toyotaens hifi-anlæg i samme tidligere omtalte parallel-verden. The Night Flight Orchestra har ingen som helst problemer med at sprøjte catchy musik ud. Sådan føles det i hvert fald, men hvis det ikke skal være en evig pastiche på en genres forgangne storhedstid, er der altså virkelig brug for en eller flere hitliste-smadrende hymner.