Ni skarpe skud
Populær
Det forrige album så allerede Job for a Cowboy smide nogle af "core"-tendenserne. På dette tredje album spiller de nu nærmest udelukkende dødsmetal. Og det er et stærkt album.
Siden 'Ruination' fra 2009, som fulgte op på den succesfulde debut fra 2007, har Job for a Cowboy fået to nye medlemmer. Frontmanden med det fede growl og den stærke sans for variation i skrig og skrål er det eneste medlem, der har været med fra start. Hvis det på den baggrund kan tolkes således, at han er lederen i bandet, så må man sige, at han har valgt fornuftigt med den nye bassist og den nye guitarist.
I hvert fald lyder det amerikanske band stærkere end nogensinde, og måske også som om, at gruppen har taget de onde røster om "deathcore" til sig, og måske derfor bevidst eller ubevidst har vendt de fleste core-tendenser ryggen. 'Demonocracy' spiller med musklerne i en omgang velspillet dødsmetal, der til tider har momenter, der lyder som Decapitated.
Jason Suecof, som bandet har benyttet sig af før, har drejet på knapperne. Han er specielt kendt for sit arbejde med Trivium og hans stil er måske lidt mere ren i lyden end der er tradition for inden for dødsmetallen. Derfor er der skruet op i det lyse frekvensområde, så hver en tone står meget klart frem på både guitar og bas.
De fede riffs, intensiteten og de sublime dybe growls gør dog, at musikken er rigeligt brutal stadigvæk, og man nyder blot, at lyden står så skarpt, at ingen detalje går tabt.
Imponerende flow
Der bliver arbejdet hårdt på alle instrumenter, og selvom der er mange fine tekniske detaljer, så forstår bandet at få musikken til at flyde, som var det det mest naturlige i verden - og intet synes overflødigt.
'Demonocracy' byder på masser af lækre guitarleads på et album, hvor alle sangene holder hele vejen hjem. Specielt fedt er detaljer som den heftige og fængende afslutning på 'Tongueless and Bound' eller det Behemoth-agtige stykke efter tre minutter af åbneren. Lækkert tungt og, frem for alt, ondt!
For satan da - sikke en overraskelse. Job for a Cowboy er virkeligt modnet som band og leverer med deres tredje album noget af det fedeste inden for moderne dødsmetal. Seje detaljer i hobetal og alligevel en imponerende rød tråd. Og så - det skal lige nævnes igen - et herligt brøl fra Jonny Davy. Vigtigt.