Kun delvist super
PopulærNorges Kal-El er glade for superhelte og hardrock, men de får ikke nok ud af nogen af delene.
Upper Hand
Spaceman
Solar Windsurf
Quasar
Qp9
Fire Machine
Black Hole
Kal-El er det navn, som Superman fik på sin fødeplanet Krypton, før han kom til Jorden og blev kendt af menneskeheden. Det er også et beskidt norsk hard rock-band, som er aktuelle med deres let sludgede debut ’Pakal’, og som ikke overraskende leger en del med historiens første superhelt i deres tekstunivers – i musikken er den inspiration til gengæld ikke hørlig.
Umiddelbart minder Kal-El, altså bandet, en smule om Monster Magnet i både vokal og sangskrivning, og det er som bekendt ikke noget ringe udgangspunkt. Dermed også sagt, at de ikke har fundet et særligt overbevisende eget udtryk, men mindre kan også gøre det, og de bruger deres enkle virkemidler fornuftigt: simple riffs, tungt drive, enkle hooks og et ondt groove. Og kun et eller andet totalt idiotisk tiltag med kryptonit eller kapper, kan forhindre musikken i at fungere i koncertsammenhæng. Det er som skabt til en scene.
Men trods kun otte numre og på trods af ellers fine akustiske takter, så trækker det hurtigt i langdrag for Kal-El. De har gode numre i medrivende ’Qp9’ og indledning ’Falling stone’ og et formidabelt mellemstykke fylder ’Quasar’, men som en hel plade har ’Pakal’ ikke nok at byde på. Hver for sig kan de rockede sange sagtens stå distancen – det fungerer bare ikke som et helt album, hvor der savnes større variation.