Nostalgisk nyhed
PopulærNagash har gang i sit Troll igen, og har begået et album, der vækker herlige minder om hans medvirken på formidable black metal albums i 1997/1998.
2.Alt For Satan
3.Ga Til Krig
4.Burn The Witch
5.Morkets Skoger
6.Hvor Tken Ligger Sa Trist Og Gra
7.Neo-Satanic Supremacy
8.At The Gates Of Hell
9.Smertens Rike
10.Age Of Satan
I 1997 udkom et album fra den såkaldte 2. generation af norsk black metal. Bandet hed Dimmu Borgir og pladen hed ’Enthrone Darkness Triumphant’ og reddede det norske band et fint gennembrud, selvom der også var udgivet et stærkt album i ’Stormblåst’ forinden.
En ung knøs, Stian Arnesen, også kendt i navnet Nagash var blot 19 år gammel i 1997 men havde alligevel rollen som bassist og backing vokalist på Dimmu Borgirs store album. 5 år tidligere havde han påbegyndt sit band Troll, der siden har vekslet lidt mellem enmandsprojekt og et band med fuld besætning. Der har også været pauser undervejs, men nu er Troll igen fuldt besat og klar til at erobre den sorte trone i norden.
Der er naturligvis en årsag i at nævne ’Enthrone Darkness Triumphant’, og den ligger i, at Trolls ’Neo Satanic Supremacy’ er en herlig opdatering af lyden fra 1997. Det går ikke upåvirket hen, at vi i dag skriver 2010, for en ren kopi er det på ingen måde. Men det er et stærkt, velproduceret (i den moderne forstand) album, der lige er en tak mindre symfonisk, og derfor i sekvenser lyder lidt heavy og thrashet også. Keyboardet bærer en mørk og markant rolle, men er ikke nær så fremtrædende for sangenes tema, som det gjorde sig gældende i 1997 hos Dimmu Borgir.
Lang er vejen til 1996 og Trolls kontroversielle ’Drep De Kristne’ som myndighederne i Norge ikke just var begejstrede for. Lyden er pæn og minder ikke om 1. generations black metallen i landet, og samtidig er Nagashs pen ikke nær så spids længere. Men der er stadig titler som ’Til Helvete med Alt’, ’Alt for Satan’ og ’Burn the Witch’. Selvom det lyder lettere komisk i dag fra en person, der har rundet de 30, og måske har fået brændt noget af sin vrede af gennem tiden, så er musikken ganske seriøs og stærk.
Denne nye plade med Troll har i hvert fald fået denne anmelder til at gå i cd-reolen og finde nogle lidt ældre skiver fra norske bands frem. Blandt andet Covenants (senere The Kovenant) ’Nexus Polaris’ fra 1998 - et andet lille mesterværk som Nagash har været involveret i.
Der er desværre ingen officiel video for albummet endnu, men en trailer med et liveklip er det da blevet til: