Med kasteskyts og bristende hjerter

NYT LIV - Ensomhedens Kolde Kald (Indisc27) Artwork_LO

Nyt Livs debut er en plade til tiden. Med muskuløs hardcore og social indignation peger den flere veje: Mod det brede, folkelige gennembrud, hvor de kan varetage rollen som et hårdtslående Magtens Korridorer, eller mod de dybere spadestik næste gang.

Kunstner
Titel
Ensomhedens kolde kald
Dato
03-05-2019
Trackliste
1. Kniven
2. Blodet skygger
3. Aske og blod
4. Fortidens tæsk
5. Det skal du nok blive
6. Løgne
7. Stille ikke død
8. Ingen fast form
9. Farvel til fornuften
10. Lys
Forfatter
Karakter
3

Nyt Liv lever op til deres navn.

Blot to et halvt år har de eksisteret som band, men selvom den københavnske hardcorekvartet har haft en kort levetid, så er det rutinerede herrer, vi har med at gøre. Med en fortid i grupper som As We Fight, Pilgrimz og Numbnuts har medlemmerne masser af erfaring at trække på hele vejen rundt, og det er med både professionalisme og ar på sjælen, at de efter succesfulde optrædener på både Copenhell og Roskilde nu kan præsentere deres debutalbum, der udkommer på Indisciplinarian.

’Ensomhedens Kolde Kald’ er en udgivelse, der kommer som kaldet: Fra den metallisk aggressive og muskuløse hardcore over de dansksprogede teksters hjertebristen til motivet med den sortklædte mand med det brændende kasteskyts er det et album lige til samtiden. Til tidens politiske kampe, til systemopråb, til protester og selvhævden, kapitalismekritik, klimakrise og snarlig undergang.

Ingen plads til humor
Derfor er det også til at forstå, at der ikke er meget plads til humor hos Nyt Liv, som de selv vedkender sig i vores interview med dem. Det er grå socialrealisme, trøstesløs eksistentialisme og sårbar maskulinitet; det er vrede, frustrationer og afmagt, alt sammen formidlet i pumpende hardcore, der meget nødigt går uden for rammerne.

Der er noget attraktivt og forløsende ved den umiddelbarhed, som Nyt Liv kommunikerer. Musikken er uden de store armbevægelser, teksterne er lige på, det er hårdt rockende og samtidig melodisk og fængende nok til, at alle kan være med. Det er ti sange fordelt på lige knap 27 minutter, kort og kontant.

Det er klassisk hardcore, og det samme er sangteksterne, der handler om alkoholisme og misbrug (’Blodet skygger’), vold i hjemmet (’Fortidens tæsk’), ikke at passe ind (’Kniven’), barske chefer (’Det skal du nok blive’) og et brutalt system (’Stille ikke død’).

Forsimplet samfundsanalyse
Alligevel savner man, at bandet graver et lag dybere ned. Teksterne forbliver for ofte ved overfladen, som i albummets åbningsfraser: ”Kniven i din hånd / den er klar med sin dom / stikker du for dybt / så er alt, du kender slut”. Eller som i ’Aske og blod’: ”Mørke skyer / dækker verden / den lille mand / frygter smerten”.

Længere end en noget forsimplet samfundsanalyse formidlet i simple enderim kommer vi dog ikke. Selvom det altid er rart og brugbart med sange om den lille mand, der er oppe mod et nådesløst system, så klinger det også noget hult, når det bliver så generelle iagttagelser, der males med så bred pensel, som tilfældet er her. Som når budskabet i førnævnte 'Aske og blod' reduceres til linjen: "Krig og had / eller fred og kærlighed".

Det ville med andre ord have større effekt, hvis Nyt Liv gravede et spadestik dybere ned – eller stak kniven længere ind.



Det ænder dog ikke ved, at det matcher deres musik: Michael Aagesens brøl ligger fast forankret i den pulserende hardcore, hvis primære variation ligger i afvekslingen mellem hurtige numre (’Løgne’ og ’Ingen fast form’) og tungere grooves (’Det skal du nok blive’, ’Farvel til fornuften’). Og når bandet spiller med musklerne som i den tålmodige og svært effektive opbygning i 'Kniven' og i det tunge riff i slutningen ’Fortidens tæsk’, skal man være godt hærdet for ikke at blive revet med.

Vejen videre
På et nummer som førstesinglen ’Blodet skygger’ er det – versstykkerne i 7/4 til trods – så melodisk og catchy, at det snildt kunne ramme et bredere publikum med succes. Det er da heller ikke utænkeligt efter gruppen med singlen 'Hårde tider' fik en plads på Copenhells bredt eksponerede 10-årsjubilæumsudgivelse.

Der er flere veje videre herfra. Med de melodiske tendenser og den sociale indignation båret uden på tøjet er ligheden mellem Nyt Liv og et tilsvarende dansksproget hardcoreband som Parasight åbenlyse, men momentvist kan Nyt Liv også minde om et mere hårdtslående Magtens Korridorer, som kombinerede de samme elementer på ’Friværdi’ for snart 15 år siden.

Ligesom Magtens Korridorer har Nyt Liv potentialet til at gå hen at blive et folkekært band engang, hvis de virkelig vil. Hvis det sker, vil ’Ensomhedens kolde kald’ muligvis stå som den rå begyndelse, der førte mod flere melodier og et bredere publikum.

Men hvis Nyt Liv fortsætter i samme rille, kan det også være debuten, der ikke helt indfriede forventningerne, men som lovede godt – og forhåbentlig viste et band, der skulle blive endnu mere skarpe, kompakte og hårdtslående med årene.