Ingen facade, ingen attitude
PopulærI Nyt Liv er akkorderne lige så åbne som teksterne, og når omkvædet kommer, kan alle råbe med. Debutalbummet ‘Ensomhedens kolde kald’ er fyldt med desperation, blod og afmagt, men alligevel handler det om at have det fedt med det, man gør.
Der er ingen humor, ingen selvironi eller bare et glimt i øjet i Nyt Liv. Alt er ment i ramme alvor, når blodet sprøjter, kanylerne pumper, næverne sidder lidt for løst, og selvmordet hele tiden lurer som en vej ud af moradset. Teksterne er lige så prunkløse og lige på, som musikken er det; det er vers, omkvæd, vers, omkvæd, slut, og det er med enderim og masser af følelser lagt i, som bliver modsvaret af de melankolske melodier.
Det er med andre ord ikke nødvendigvis den allerbedste indgangsvinkel at lægge ud med at spørge sangeren Michael Aagesen og guitaristen Martin Goltermann, om det er med vilje, at det hele er så overdrevet, og om der et sted omme bagved ligger en humoristisk tilgang til det.
– Overhovedet ikke, svarer Michael Aagesen.
– Vi er komplet humorforladte, lyder det fra Martin Goltermann.
For dem går det ud på at være en stemme for de svage i samfundet. Den lille mand, der ikke kan dække sig ind bag fint sprog og formalia, fordi han er trængt op i en krog. Det er ham, der gennem Michael Aagesen beretter om vold i familien og om at blive tværet helt ud og trådt ned i skidtet. Det gør han i sange som ‘Det skal du nok blive’ om en tyrannisk chef, i ‘Fortidens tæsk’ om en alkoholiseret far med løstsiddende næver og i førstesinglen ‘Blodet skygger’ om at tage på herodeo-ferie, og han gør det uden omsvøb, uden fine fornemmelser.
Men I kan slet ikke se det groteske i for eksempel omkvædet til ‘Aske og blod’: “Denne verden / den er snart død / alt er dækket / i aske og blod”?
– Men det er den jo? Hvis ikke vi prøver på at gøre noget, så er verden snart død. Der er ikke noget Anders And eller noget over det. Vi mener det, slår Michael Aagesen fast, og Martin Goltermann supplerer ham:
– Det er ikke en facade. Vi er komplet blottede i det her.
– For mig er det samtidig en spændende måde at bruge det danske sprog på, uddyber Michael Aagesen.
– Noget af det er nærmest gammelt dansk, det gør det anderledes. Det er lidt, som når en indvandrer synger med dialekt, det gør også noget ved sproget.
Uden om faldgruberne
Ambitionen med Nyt Liv er ellers ikke at ændre særlig meget eller bryde nogle rammer inden for hardcore.
– Der er mange, der har lavet det her før os, så vi følger bare en opskrift. Vi er ikke progressive, siger Martin Goltermann.
– Vi kommer allesammen fra at spille metal og syntes, det kunne være sjovt at lave noget mere melodisk i stedet for bare at køre hurtigt og så lave et break, inden vi kører hurtigt igen, forklarer Michael Aagesen.
Det viste sig bare at være sværere end som så, da de to fandt sammen i starten af 2016 og begyndte at skrive sangene til det, der skulle blive til Nyt Liv.
– Vi var meget opmærksomme på de huller, vi bestemt ikke ville falde i. Men i begyndelsen faldt vi let tilbage til den måde, vi havde skrevet sange på i vores tidligere bands. Så måtte vi slå bremserne i. Det hjalp en del, da vi fik Simon og Søren med, fortæller Martin Goltermann med henvisning til trommeslageren Simon Erlendsson og bassisten Søren Hvidt, som han tidligere havde spillet sammen med i metalcore-bandet As We Fight. Efter en sidste split-LP med The Psyke Project var de gået endeligt i opløsning i 2011, og et par år senere lukkede også trommeslagerens band, Numbnuts, og Michael Aagesens Pilgrimz ned.
Det var bands, i hvert fald As We Fight og Pilgrimz, der i 00’erne havde været lige på nippet til at blive bryde igennem for alvor med kontrakter på udenlandske selskaber, udenlandske turnéer og supportjobs for store metalnavne, og så blev det alligevel aldrig rigtig til noget.
Da de fandt sammen i Nyt Liv, var ambitionerne nogle helt andre, fortæller Michael Aagesen:
– Vi vil bare gøre det, vi selv kan lide. Vi prøver at lave noget, der er catchy. Vi kan godt lide, når man kan synge med: At nu kommer omkvædet, så er alle med. Det gør en stor forskel, at vi alle har spillet musik i mange år, det bliver mere til: “Det’ fed’, lad os komme videre!” Vi ved, hvad der fungerer, og vi bruger ikke så meget tid på at diskutere. Det gør, at det aldrig bliver tungt at øve, fordi der altid sker en masse.
1-2-3 løb!
Som eksempel på, hvordan bandet arbejder, blev førstesinglen ‘Blodet skygger’ skrevet på halvanden time, mens bandet var i studiet, som Søren Hvidt fortalte om ved videopremieren. Den umiddelbarhed ligger som et kodeks for Nyt Liv hele vejen igennem: Det skal først og fremmest være sjovt, og der skal ikke ligge alt muligt og skygge for musikken.
– Da jeg spillede i Pilgrimz, blev det hele så kompliceret. Dengang havde vi de vildeste ambitioner med musikken og øvede helt sindssygt meget, men det blev også en forretning, hvor vi brugte alt for meget tid på at sidde og lave regnskaber, husker Michael Aagesen.
Det samme har Martin Goltermann og Søren Hvidt oplevet i As We Fight, og derfor har fokus i Nyt Liv været på at holde det forretningsmæssige på så lavt et niveau som muligt og i stedet koncentrere sig om at have det sjovt med musikken. Det har tilsyneladende været en god strategi, for allerede inden debutalbummet er udkommet, har Nyt Liv fået en god del opmærksomhed. Sidste år spillede de på Copenhell som del af en pakke sammen med Smertegrænsens Toldere og UxDxS, hvor hvert band havde ti intense minutter på scenen med nogle få minutter til at skifte.
– Det var hektisk, husker Martin Goltermann.
– Det var 1-2-3, og løb så hurtigt du kan! Vi nåede knap nok at tænke os om, før det var ovre, så hurtigt gik det. Der var ikke nødvendigvis så mange i publikum, der kendte os, men de, der var der, havde en fest.
Derfor var det på sin vis oplagt, at Nyt Liv fik tilbuddet om at skrive B-siden til den single, ‘Ti år i helvede’, som Copenhell har udsendt op til den tiende festival. Også selvom medlemmerne altså ikke længere laver metal i Nyt Liv.
– Vi undrede os da lidt over, at de spurgte os og ikke nogen, der var metal. For eksempel Hatesphere, indrømmer Martin Goltermann.
Hatesphere fik dog alligevel på sin vis lov til at være med, for Esben Elnegaard Hansen, som også har spillet sammen med medlemmerne i både As We Fight og Numbnuts, får lov at råbe med i slutningen af ‘Hårde tider’. Det samme gør medlemmerne fra Rising, der også lægger guitarsoli på sangen.
– Vi ville gerne lave noget alternativt. Vi ville lave noget, der lyder som os, men der var også fokus på, at der skulle være plads til gæsterne, siger Michael Aagesen.
Intet at gemme sig bagved
Således fortsætter de i Nyt Liv med at bygge bro mellem hardcore og metal.
– Der er jo ingen længere, der siger, at de kun kan lide hardcore og kun vil høre Sick of It All og Terror. Ligesom der heller ikke er nogen, der kun vil høre metal og kun hører Exodus, konstaterer forsangeren.
I Nyt Liv er der plads til, at alle kan være med. Og alle kan have følelserne med i det – også de besværlige og uskønne af dem.
– Vi var enige om, da vi startede, at vi ikke ville spille Hatebreed. Vi har alle sammen prøvet at spille metal, og der er det ikke pænt at spille med åbne akkorder. Det er totalt no go. Det ville vi godt prøve nu, siger Michael Aagerup.
Så med åbne akkorder og ærlige tekster med råb-med-omkvæd og enderim byder Nyt Liv indenfor. Uden omsvøb, uden selvironi, uden glimt i øjet.
– Vi har ikke noget at gemme os bagved, fastslår Martin Goltermann.
– Der er ingen attitude, der er bare os. Take it or leave it.
‘Ensomhedens kolde kald’ udkommer på Indisciplinarian 3. maj, hvor bandet spiller på SPOT Festival.
Singlen ‘Ti år i helvede’ er ligeledes udkommet på Indisciplinarian.