On the metal road again
Populær
Manilla Road udgiver nu for tredje gang semi-klassikeren ’Out of the Abyss’, der udkom første gang i 1988. Det synes ikke umiddelbart helt tydeligt, hvilket behov der skulle foreligge for endnu en genudgivelse af dette sådan set ok album.
2."Rites of Blood" – 4:18
3."Out of the Abyss" – 3:25
4."Return of the Old Ones" – 6:22
5."Black Cauldron" – 2:57
6."Midnight Meat Train" – 3:00
7."War in Heaven" – 4:58
8."Slaughterhouse" – 3:40
9."Helicon" – 6:39
Manilla Road er efterhånden et gammelt heavy metal-band. Bandet udgav sit første album i 1980 og er stadig aktivt. Ja ok, det er så alene guitarist og leadvokalist Mark Shelton, der er tilbage fra det oprindelige Manilla Road, da de blev dannet helt tilbage i 1977 – men så alligevel ...
’Out of the Abyss’ var bandets 8. udspil. Herefter er der udkommet yderligere 10 album, hvilket vel fint viser, at det var hurtigere og lettere at få udgivet musik i 80’erne end i 90’erne, 00’erne og efterfølgende.
’Out of the Abyss’ er tidligere blevet genudgivet i 2005, og det synes ikke umiddelbart indlysende, at der skulle være et udtalt behov for endnu en genudgivelse i 2015.
Selvfølgelig er der kommet nye metalfans til, og selvfølgelig kan der være bedre promotion i dag end for 10 år siden. Men det forekommer ikke helt klart, at netop dette album skulle være specielt interessant at genudgive.
Dette ikke forstået på den måde, at ’Out of the Abyss’ er et dårligt album. Det er faktisk en fin lille tidstypisk senfirserudgivelse, der giver et historisk indblik i heavy-metal genrens forvandling i dette årti. Manilla Road stod således på dette tidspunkt med rødderne i 70’ernes heavy rock filtreret gennem den engelske NWOBHM eksemplificeret ved især Iron Maiden. Men i midt- og især slutfirserne kom der så endnu en lille metalrevolution henimod thrash metal.
Manilla Roads ’Out of the Abyss’ kan sagtens være et lille historisk studie i, hvad der sket i de sene 80’ere. Der er en masse traditionel metal på albummet. Men samtidig er det også helt tydeligt, at Manilla Road har lyttet til den på det tidspunkt fremstormende thrashbølge domineret af ligeledes amerikanske bands som Metallica, Megadeth, Overkill og Death Angel.
’Out of the Abyss’ er aldrig rigtig thrash metal i traditionel forstand. Selv om der er tendenser hen i retning af ovennævnte metalbands, er albummet stadig mere Judas Priest end Slayer. Bemærkelsesværdigt er det dog i den forbindelse, at ’Out of the Abyss’ som titel kom to år, før Slayer udkom med ’Seasons in the Abyss’.
Udover parallellerne mellem ’Out of the Abyss’ og samtidige thrash metal-udgivelser, så må det også bemærkes, at Manilla Road og ikke mindst sanger Mark Shelton garanteret også har fundet inspiration hos Mercyful Fate og King Diamond.
Ovenstående giver måske det indtryk, at Manilla Road ikke har haft en selvstændig musikalsk idé og alene har stjålet fra alle andre bedre kendte bands. Det er ikke intentionen. Tværtimod virker Manilla Road som et dedikeret og hårdtarbejdende band.
Men så igen – der er vel en eller anden retfærdighed i, at de ovenfor nævnte bands har spist kirsebær med de store, hvorimod Manilla Road har befundet sig længere nede i fødekæden.
’Out of the Abyss’ er et ganske godt album. Som senfirserudgivelse er den ret ringe produceret. Når den nu skulle genudgives igen, er det lidt underligt, at der tilsyneladende ikke har været tale om remix eller remasterering.
Elsker man Manilla Road, men mangler netop dette album er det et must. Er man vildt nørdet angående genreudviklingen inden for den metalliske musik, er ’Out of the Abyss’ en vigtig kilde til forståelse. Er man bare en helt almindelig metalfan på under 50 år, er albummet nok derimod uden den helt store værdi.