Ond og stemningsfuld lyd

Ond og stemningsfuld lyd

Den nye Belphegor-skive er en stærkt produceret, aggressiv og atmosfærisk omgang black metal med kraftig dødsmetal-inspiration.

Kunstner
Titel
Blood Magic Necromance
Dato
17-01-2011
Distributør
Trackliste
01. In Blood - Devour This Sanctity
02. Rise To Fall And Fall To Rise
03. Blood Magick Necromance
04. Discipline Through Punishment
05. Angeli Mortis De Profundis
06. Impaled Upon The Tongue Of Sathan
07. Possessed Burning Eyes
08. Sado Messiah
Fotograf
Jacob Dinesen (fra The Rock 2010)
Karakter
4

I år kan Belphegor og frontmand Helmuth fejre 20 års jubilæum. Og hvilken bedre måde, at gøre det på end med (endnu) en fabelagtig skive?

To år er der gået siden sidst, hvor 'Walpurgis Rites - Hexenwahn' stod for en fed blanding af både sydlandsk og nordisk tradition. Måske har især det nordiske, været det, som bandet bedst kunne lide, for den nye skive er optaget med Peter Tägtgren i Abyss Studios, og det har givet en fed lyd, hvor der er en rød tråd fra start til slut.

Musikken har stadig sine hurtige og blastende partier, men det hele foregår med en nærmest kold episk stemning indover, og det klæder bandets musik. Peter Tägtgren har virkelig forstået at ramme den bedst mulige lyd for Belphegor. Selv det tunge nummer, med primært tysk lyrik, 'Discipline Through Punishment' rykker og lyder naturligt, selvom det måske er en parallel til den lidt udskældte 'Der Geistertreiber' på forrige album.

I titelnummeret bliver man mindet om et stort nummer som Morbid Angels 'Where the Slime Lives' pga. et tungt vers med en "slimet" effekt på vokal. Titeltracket er langt, og vil man have en idé om, hvad dette album indeholder, så er lige det nummer et godt sted at starte.

Flere steder er der solid dødsmetal-inspiration, men skal man lade afslutteren afgøre battlen mellem død og black, så er 'Sado Messiah' et knusende fedt black metaltrack i højt tempo og med tordnende trommer.

Det kan nogle gange være svært at vide om Belphegor mener det helt alvorligt - især når man har set den ofte let fjollede frontmand, når bandet giver koncert. Men albummet her lyder seriøst og vedholdende. Og ondt. Ikke at forglemme: ondt!

Tjek 'Impaled Upon the Tongue of Sathan' ud herunder: