Operametallisk italiener
Populær
Italiens Enzo and The Glory Ensemble har begået en mærkelig bastard af opera og metal.
På papiret er det ikke nogen ringe ide at lave en blanding af heavy metal og opera. Begge genrer hører til blandt de mest teatralske i musikken, og begge har en forkærlighed for udklædning, store armbevægelser og kampe mod drager. Så langt så godt – Enzo and the Glory Ensemble formår ikke at lave den kombination.
Trods gæsteoptræden fra ex-Megadeth-notabilitet Marty Friedman, Primal Fear-forsanger Ralp Scheepers og medlemmer fra Fates Warning fremstår resultatet ’In the Name of The Father’ fascinerende amatøragtigt. Ikke kun på grund af den plastic-pastiche-lignende produktion, men også fordi Enzo Donnarumma ikke naturligt falder ind i rollen som operasanger. Han lægger en teatralsk stemning for dagen, men formår kun at lyde anstrengt og endda lidt fjollet, fordi melodierne er lidt naive og slet ikke matcher den genialitet, der kendetegner de store operakomponisters værker. Man kan høre, hvor ensemblet vil hen, men talentet rækker ikke til det. Marginalt bedre er Donnarumma i de numre, som har en overvægt af heavy metal, hvor man bedre kan leve med hans manglende overskud og hans lidende vokal, men stort bliver det aldrig.
Enzos glorværdige ensemble slipper til gengæld bedre fra lige netop de metalliske udskejelser, og der er riffs og flot lirede soloer med anstrøg af noget større. I længden står ideerne ikke mål med ambitionerne, og det efterlader et skrabet og ikke helt gennemtænkt produkt. De to genrer formår ikke at komplementere hinanden og står i stedet tilbage som to dele, der ikke har meget med hinanden at gøre, men kun tilfældigvis opholder sig på samme udgivelse.