Pop-punk sat i et positivt lys
Populær
Set Your Goals leverer solid melodisk punk, der får én til at tænke på Epitaphs glansperiode i 90'erne.
2. Start The Reactor
3. Certain
4. Happy New Year
5. London Heathrow
6. Trenches
7. The last American Virgin
8. Exit Summer
9. Unconditional
10. Product Of The 80's
11. Raphael
12. Illuminated Youth
13. Not as Bad
Epitaph Records vil i min hukommelse altid være synonymt med 90'ernes store californiske punk-bølge, der ikke bare gav mainstream-succes til veteraner som NoFX, men også breakede nyere grupper som The Offspring, Pennywise og Rancid – for at nævne bare et lille udvalg. Og når man lytter til 'Burning at Both Ends', Set Your Goals' andet album for selskabet, så er det næsten som at være tilbage i Epitaphs første guldalder.
Inspirationen fra Bad Religion er klar, der er tydelige tråde til 90'ernes speedede skatepunk, og man hører også elementer af periodens melodiske hardcore - specielt Quicksand og CIV. sekstetten fra Orinda i Californien er dog ikke bare et rent nostalgisk retro-foretagende, men henter også elementer ind fra moderne rock og pop. Der er spor af tidlig Foo Fighters, og nogle enkelte steder kommer man til at tænke på de seneste års ultra-poppede punkbands som Blink 182 og Sum 41 – vel at mærke, når 'tal-troubadurerne' er bedst.
Resultatet er en række kreative og velskrevne sange med masser af gode melodier, groovy hardcore breakdowns, og ikke mindst bid, tyngde og aggressivitet – elementer som gør hele forskellen, men som er besynderligt fraværende i meget moderne pop-punk. Til gengæld mangler der lidt tilsvarende bid i gruppens tekster, der er personlige og sympatiske, men i sidste ende også let fordøjelige og let glemte, specielt når man sammenligner med f.eks. Rancids mytiske gadefortællinger eller NoFX’s syrede satire.
Men de småsløje tekster er i sidste ende et lille minus i et samlet regnestykke, der helt klart falder ud til Set Your Goals' fordel. Albummet er ikke den store genremæssige revolution, men det er fremragende håndværk, og i en tid, hvor betegnelsen "pop-punk" mest af alt har karakter af et skældsord, har det mindet mig om, hvor opfindsom og effektiv melodisk punk kan være, når bare det bliver gjort ordentligt.