Vælg hellere koncertbilletten
Populær
Skindred gæster Pumpehuset på torsdag, og vi sætter vores lid til, at de fem tosser fra Wales leverer det forventede sprælske liveshow. I diametral modsætning til denne samling leddeløse backingtracks.
2. Volume
3. Hit The Ground
4. Shut Ya Mouth
5. I
6. The Healing
7. Sound The Siren
8. Saying It Now
9. II
10. Straight Jacket
11. III
12. No Justice
13. Stand Up
14. Three Words
Skindred sammensætter talrige stærke virkemidler, der kommer bedst til deres ret live, hvor frontmand Benji Webbes persona får den forskelligartede musik til at give mening.
Albumversionen er en helt anden platonisk affære og i dette tilfælde en, der hverken har debutens bidskhed, hvor Webbe gik mere aggressivt til værks, eller viljen og det punch, der kendetegner 'Kill The Power' fra 2014.
'Volume' indledes af noget, der burde have været en kort intro, men i realiteten dækker over tre hele numre, og Skindred træder først i karakter på fjerde skæring, 'Shut Ya Mouth'. Herefter er der fyldt ud med små 50 sekunders ligegyldigt reggaetoninterlude, inden 'The Healing's eksplosive trommespil og hoppevenlige omkvæd genopfrisker mindet om, hvad det er, Skindred er gode til.
Og det er ikke, fordi det bliver mere ophidsende af den grund. Skindred er ikke raketvidenskab. Tværtimod er der spillet på en del velkendte, catchy tangenter tilføjet en rimelig mængde tyngde, der i samspil på nærværende album ikke er særligt interessante.
For nytilkomne skal det for god ordens skyld i øvrigt præciseres, at genrebetegnelsen rock her er benyttet i mangel af valgmuligheden "skizorappish numetalcore afrostyle", hvad midternummeret 'Sound the Siren' er endnu en reminder om, for igen er Skindreds effektive brug af virkemidler i centrum. Et staccatobeat anføres af Webbes kraftfulde og særegne vokal, som også her lyder som halvfemsernes dukkeduo Zig & Zag, og appelerer til både hofter og nakke, mens guitar og trommer sørger for passende slagkraft. Og så var det også dét.
Skindred navigerer elegant uden om hitbangere, der kan minde om tidligere numre som 'Pressure', 'Proceed with Caution' og 'Warning', og har i stedet brugt krudtet på en stak jævne sange, pakket let spiseligt ind i drum 'n' bass, atonale hoppe- og skønssangsomkvæd, brækket op af enkelte energiske b-stykker med hektiske trommer over fyldige guitarriff, der tilsammen ikke udmærker sig i højere grad. Sagt lige ud er det anstrengende i længden, når sangene ikke vil mere, end de vil, og 'The Healing' er sammen med 'Shut Ya Mouth' og 'No Justice' det eneste, der er værd at lytte til.
Skindred på plade er, med enkelte undtagelser, ikke værd at skrive hjem om. Deres sjette album bør af den grund forblive i pladebiksen og erstattes af en billet til den livgivende, højspændte fest, som kvintetten formodes at levere denne torsdag i Pumpehuset For tag ikke fejl: Skindred live består af smitsom spilleglæde, der foran det rigtige publikum kan være yderst formidabel underholdning. Det kommer desværre på ingen måde til udtryk på 'Volume'.