Copenhell 2018: Seks nye – lidt for enhver smag

Populær
Copenhell 2018: Seks nye – lidt for enhver smag

Ved portene til Copenhell venter der legendarisk dødsmetal fra At the Gates samt tung stadionrock, oldschool black, hybridmetal, storladen progpower og en overraskende dansk debutant.

Kunstner
Titel
Tremonti + Tsjuder + Skindred + Kellermensch + Defecto
Spillested
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

At the Gates

Oh, well! Pionererne i At the Gates er ikke færdige med os endnu. Det er ganske vist 23 år siden, svenskerne gav os signaturstemplet på melodisk dødsmetal med klassikeren ’Slaughter of the Soul’, der skulle definere den såkaldte Göteborg-lyd, og selvom de efterfølgende gik i opløsning og sidenhen har været igennem reunion-møllen, klør bandet stadig på. Forsanger Tomas Lindberg, bassist Jonas Björler og trommeslager Adrian Erlandsson har alle været med siden starten i 1990 og siden gendannelsen tyve år efter. I 2014 udgav de det glimrende comeback-album ’At War with Reality’, som også bragte dem forbi Copenhell året efter, og fire år efter følger de comebacket op med ’To Drink from the Night Itself’, der er sat til at udkomme den 18. maj 2018.

Leadguitarist Anders Björler (der sammen med sin bror Jonas og Erlandsson også har ageret rygrad i dødsthrashgruppen The Haunted i mange år) forlod ganske vist gruppen i 2017, men det bliver ikke desto mindre et gensyn med både gamle klassikere og nyt materiale, når At the Gates rammer scenen på Copenhell 2018.


Læs alt om At the Gates her.
Læs vores Metaldiktator om 'Slaughter of the Soul' her.

Tremonti

Tremonti vender tilbage til Copenhell efter bandets første besøg på festivalen i 2016. Guitaristen Mark Tremonti er nok først og fremmest kendt for sin fortid i det amerikanske rockband Creed og senere som leadguitarist i stadionrockbandet Alter Bridge, der desuden spillede på Copenhell i 2017. Til forskel fra sin rolle i Alter Bridge har Tremonti indtaget en fast position bag mikrofonen i sit soloprojekt, hvor han leverer en klassisk, ren rockvokal, der hverken overrasker eller skuffer sit publikum, i et setup med plads den den melodiske guitar, der er så karakteristisk for netop ham.

Med soloprojektet og dets tre anmelderroste udgivelser i ryggen har Tremonti efter hånden skabt sig en betydelig fanskare herhjemme, og mon ikke der igen vil blive skrålet med på en ballade som 'Dust' og speed metal-inspirerede sange som 'Another heart' og 'Rising Storm', når han gæster Copenhell til sommer. Koncerten kommer uden tvivl til at stå i den lyttervenlige guitars tegn og vil uden tvivl favne det brede publikum, som Copenhell igen i år har valgt at satse stort på.


Læs vores anmeldelse af Tremontis koncert på COPENHELL 2016 her.

Tsjuder

Hvis man gik og frygtede, at årets black metalliske bidrag til programmet primært ville være af den progressive skole, så kan man tro om igen.

Tsjuder startede i 1993 og har trofast holdt fast i den klassiske sorte ånd med nitter, speederen i bund, kunstnernavne (AntiChristian!) infernalske skrig og virkelig meget Satan. Skønt de opstod i asken af celebrerede, drabelige bandopgør og kirkeafbrændinger, har de bibeholdt deres undergrundsstatus, men er med seneste album 'Antiliv' fra 2015 kommet ud af skyggen og har bevist, at der stadig er liv i den gamle, norske skole, om end ligheden med landsmændene fra Mayhem og Immortal fortsat hænger uden på tøjet. Vil du have din black råt for usødet, så kan du trygt allerede nu skrive Tsjuder-koncerten bag øret, forhåbentlig på Pandæmonium i de sene aftentimer.


Læs alt om Tsjuder her.
Læs vores anmeldelse af ‘Antiliv’ her.
Læs vores koncertanmeldelse fra Roskilde 2016 her.

Kellermensch

Det er med stor glæde, at man kan konstatere, at Kellermensch fortsætter deres sejrsrunde efter et imponerende 2017. ’Goliath’ er en sublim dansk udgivelse – én af de bedste fra sidste år. Kellermensch forsvandt pludseligt fra den danske musikscene i 2012 og ingen kunne støve nyt op fra bandet i fem triste år. Det viste sig senere, at det skyldtes en skriveblokade. Man trak stikket. Men når man trækker stikket, bliver der heldigvis mørkt og dystert, og det er omgivelser, som et kældermenneske nu engang bedst trives i. Kellermensch blander det våde og kolde med en symfonisk melankoli, men placerer sig et godt stykke fra den type “symfonisk” musik, man normalt finder på en metalfestival. På ’Goliath’ eksperimenteres der både med cello, violin, kontrabas og orgel. Der er med andre ord ikke meget guitarlir eller fadølsfest over Kellermensch, men man skal nok alligevel finde vej mod barerne, inden ’Army Ants’ skyller ind over Refshaleøen.



Læs alt om Kellermensch her.
Læs vores anmeldelse af 'Goliath' her.
Læs vores koncertanmeldelse fra Vega 2017 her.

Defecto

Danske Defectos anden fuldlængde 'Nemesis' udkom i starten af vinteren og scorede mange gode anmeldelser – og en meget diskuteret en af slagsen her på sitet.

De har inden for det sidste års tid varmet op for både Metallica og Rammstein og i øvrigt turneret landet flittigt rundt med deres metalliske progrock, hvor der er plads til både thrashede riffs, store omkvæd og et solidt symfonisk backing-track.

I front står stortalentet Niclas Sonne, der mestrer både ren sang og growl meget overbevisende, og ligesom leadleadguitarist Frederik Møller spiller han soloer med teknik og tempo i international klasse. Her er plads til både vindmaskine, guitarheroisme og store armbevægelser.


Læs alt om Defecto her.
Læs vores anmeldelse af 'Nemesis' her.
Læs vores anmeldelse af Defectos koncert på Copenhell 2016 her.

Skindred

Her er navnet, der kommer til at splitte folket på det gamle skibsværfts kolde betonfundament, når Copenhell buldrer derudad i sin 9. udgave, med dertilhørende udskældt program og alt det brok, der traditionen tro følger med. Skindred er utvivlsomt årets stærkeste katalysator for benzin på netop dette bål og de retvisende optændingsblokke: Kendere, der har en mening om alt og ikke er for nærige til at dele den med alt og alle. Og der er nok at klage over: Covernumre pakket ind i remixes, reggae, dubstep, hiphop, dancehall, distortion, breakdowns, funk, fælleshopning, punk og popskårne hit-omkvæd banket ud over scenekanten af karismatiske Benji Webbe i front, der giver den som dominerende og energisk tamburmajor med storhedsvanvid.

Der er bare lige det 'men', at lige så himmelråbende ringe Skindred lyder på plade, lige så fantastisk festlige er de på scenen. Også selvom du ikke som sådan troede, at du manglede blandingen af Ini Kamoze, grime, Shaggy og distortion i dit liv. Det gør du. Og det skal du få, leveret af bandet, der slap charmerende godt fra at spille Macklemore & Ryan Lewis, Metallica og House of Pain i ét og samme sæt på Wacken i 2015. I kommer til at se flere hundrede mennesker kaste håndtegn til 'Thrift Shop', og I kommer til at hade det på samme niveau som jeres egen ufrivilligt vippende højrefod, der for længst har overgivet sig til den egentlige fest. For sådan er det med Skindred.

Anbefalede forberedelser: En urimelig kæfert og et løssluppent forhold til alt, der kategoriseres som Rigtig Metal. De, der bruger denne ordsammensætning, kan du som altid finde indsmurt i gedeblod og dirrende forargelse et sted meget langt væk fra Skindreds koncert, hvor ingen – fortsat – gider at høre på deres brok.


Læs alt om Skindred her.
Læs vores koncertanmeldelse fra Wacken 2015 her.