Bejlere til ubesat trone
Populær
Med 'Antiliv' cementerer Tsjuder, at deres genrejsning fra de døde i 2011 ikke bare var en engangsforseelse. Og de kører fortsat genrens stil fuldt ud.
2. Krater
3. Norge
4. Djevelens Mesterverk
5. Demonic Supremacy
6. Slumber with the Worm
7. Ved Ferdens Ende
8. Antiliv
Tsjuder er et af de norske bands, der blev dannet i asken og ruinerne fra kirkeafbrændingerne og mordene, da black metallen for alvor rasede på alle fronter i starten af halvfemserne. Det herrens år 1993 så Tsjuder dagens lys omkring Oslo. Det var forsanger og bassist Nag, der sammen med guitaristen Berserk dannede bandet, hvor sidstnævnte dog kun nåede at være med i demofasen. Han blev hurtigt erstattet af Draugluin, der den dag i dag stadig er manden bag den seksstrengede, og som på 'Antiliv' viser, at der stadig er fart i fingre og gribebræt. Som nævnt gik bandet i opløsning i 2006, men i december måned 2010 gav de igen lyd fra sig, gav en udmærket koncert på Wacken i 2011, og samme år udgav de 'Legion Helvete'.
Her anno 2015 er de så for alvor tilbage med pladen 'Antiliv', der er deres femte og nu første reelle chance for at overgå deres mest populære skive til dato, 'Desert Northern Hell' fra 2004. 'Antiliv' starter meget abrupt og kaster lytteren direkte ned i det sorte morads, som Tsjuder kommer fra. Det er vitterlig norsk black metal, som dengang i halvfemserne. Her 20 år senere er der ikke mange tilbage, der holder fanen højt, såvel kunstnerisk som udtryksmæssigt. Derfor har Tsjuder fundet en plads for sig selv. De hylder stadig kunstnernavne, og deres trommeslager, der bærer det borgerlige navn Christian Svendsen, er naturligvis døbt 'Anti-Christian' i bandregi. Det er lidt ufrivilligt komisk, men samtidig også så meget i musikkens ånd, at det kan være svært at vide, i hvilken lejr man skal stå.
Der er dog ingen tvivl om, at Tsjuder mener det. Teksterne er stadig dystopiske, sataniske og kompromisløse. Det samme er musikken. Der lånes kraftigt fra arven fra såvel første bølge i form af Bathory, Celtic Frost og Venom som den berygtede anden bølge med Mayhem, Darkthrone og Emperor som nogle af de mest kendte navne. Tsjuder er klassisk, norsk black metal. Der er ikke store orkestreringer som hos landsmændene i Dimmu Borger eller vampyrtemaer som hos britiske Cradle Of Filth. Det her er sort med sort på. Og for at ingen skulle være i tvivl om, hvor Tsjuder stammer fra, så har de såmænd lavet sangen 'Norge' på pladen, som med sin rockede tilgang viser lidt, hvordan Tsjuder lyder på 'Antiliv'.
Musikken er, som nævnt ovenfor kraftigt inspireret af foregangsmændene i genren. To årtier efter, at genren bragede igennem og nåede sit kunstneriske klimaks, er der ikke mange af de oprindelige navne tilbage, hvorfor Tsjuder så absolut udfylder et tomrum for genrens mange fans. Desværre holder pladen bare ikke niveau hele vejen igennem. Der er pladens klart bedste nummer i form af 'Demonic Supremacy', hvor rytmesektionen og riffet bare lige er et niveau over, hvad resten af pladen kan byde på. Når man hører den thrashede, sorte lyd er man heller ikke så meget i tvivl om, hvilke af de førnævnte bands, de har hørt masser af. Referencerne står nærmest mejslet i det norske bjergmassiv, hvorfra Tsjuder er hugget. Den nydes her fra pladeselskabet Season Of Mists egen kanal:
Hvor 'Antiliv' nok ikke får lov at gå over i historien som en af genrens bedste udgivelser, så falder den tørt på det marked, der ikke ser for mange bands med corpse paint og åbenlyst Satan-hyldest. Er læseren så heldig at fange digipack-versionen, er der også et par covernumre af Mayhem og Beherit. Tsjuder hylder den gamle stil, men glemmer at fokusere lidt mere på riff og melodier. Vi kan dog være helt sikre på, at når de rammer Roskilde Festival 2016, vil netop musik og tematik afkrydse samtlige bokse hos publikum, når de enten skal have bekræftet fordomme over for eller tilhørsforhold til genren. Tsjuder er så norske, at det næsten ikke kan blive mere rent.