Tæt brutalitet

Tæt brutalitet

Voldsomme stemninger, elektroniske inputs og en flot produktion gør The Interbeings første fuldlængdeskridt aldeles solide.

Titel
Edge of the Obscure
Distributør
Trackliste
1. Elusive Atmosphere
2. Pulse within the Paradox
3. Tongue of the Soiled
4. Face Deletion
5. Fields of Grey
6. Shadow Drift
7. Swallowing White Light
8. In the Transcendence
9. Celestial Flames
10. Rhesus Artificial
11. Ledge of Oblivion
Forfatter
Karakter
4

I 2008 blev Danish Metal Awards' talentpris uddelt til The Interbeing, for deres første demo, og derfor har debuten 'Edge of the Obscure' været ventet med en vis spænding. Allerede efter én lytning kan man konstatere, at The Interbeing ikke har ligget på den lade side, men arbejdet meget grundigt med skiven. Den fremstår virkeligt gennemtænkt og som et resultat af fordybelse med både sangskrivning og produktion, og af at intet er overladt til tilfældighederne.

Derfor er det også blevet til en lidt særegen produktion, der hverken er for tør og crunchy eller diskant og aggressiv, og fornemt inddrager de mange samples godt i det metalliske udtryk, som The Interbeing selv benævner "tech-metal". Netop disse samples måtte dog godt fylde mere, og nogen gange mistænker man dem for at skulle agere fyld eller overgang mellem sange, frem for at være tiltænkt en egentlig rolle i musikken – man kunne godt savne en større selvstændighed, når de nu skal være der.

Fortættet udtryk


The Interbeings leg med samples er dog en parentes i forhold til det samlede billede, hvor de pågående og intense riffs tager styringen i meget fortættede sange, der sjældent giver mulighed for at læne sig tilbage, men kræver meget af lytteren. Det er således ikke en plade, der trænger ind øjeblikkeligt, men derimod kræver tilvænning, og måske en kort mental restituering i dagslængde, før det igen kan være tid til kvintettens præcise og strukturerede brutaliteter.

På det melodiske område kan man måske godt anklage 'Edge of the Obscure' for at have visse mangler. Guitarerne udfylder næsten for ofte en hakkende, kantet rolle, der er mere rytmisk end tonalt interessant, og Dara Toibin har godt nok en fænomenal råbe, skrive og growle-vokal, men de rene linjer sidder knap så præcist i skabet, og trods aldeles veltænkte ideer, rummer de plads til forbedringer, når 2'eren en dag skal kreeres. Det rokker dog på ingen måde ved, at The Interbeing har begået en aldeles solid førsteudgivelse.