Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RMF '11: Fredagen blev en god start

Populær
Updated
RMF '11: Fredagen blev en god start
RMF '11: Fredagen blev en god start
RMF '11: Fredagen blev en god start
RMF '11: Fredagen blev en god start
RMF '11: Fredagen blev en god start

Åbningsdagen for dette års udgave af Royal Metal Fest blev en blandet fornøjelse, der sluttede med nogle gode oplevelser!

Spillested
Dato
01-04-2011
Koncertarrangør
Fotograf
Kent Kirkegaard Jensen

Da jeg troppede op på Voxhall til The Interbeing var der ikke kommet specielt mange mennesker, men dem, der trods alt var tilstede fik en ganske god start på festivalen. Det blev knap så underholdende under Final Depravity og SuidAkra, men heldigvis gjorde The Cleansing det lidt bedre. De fire første bands' gøren og laden kan du læse mere om her.

Så kom der mere tryk på kedlerne og et glimt i øjet så stort, at det lyste hele Voxhall op, da Johnny Haven og The Burning indtog scenen og forvandlede festivalen til en familiefest med lidt hård kærlighed til miljøets andre bands. The Burning underholdte på vanlig vis, og fik denne gang lidt hjælp fra Silkeborg.

Udtrykket var lidt mere normalt da Onslaught gik på scenen. Der var ikke så meget indforstået humor, men snarere blot 45 minutter med fokuseret thrash fra Storbritannien, og publikum fik set et af de koryfæer, der for ganske få år siden blot var et band, der forlængst havde stillet træskoene. Heldigvis lavede Onslaught selv om på den skæbne.

Efter en arbejdsdag og seks bands på Voxhall var mange folk trætte. Og fulde. Oftest en kombination.  Men selvom rigtig mange var røget helt i hegnet, delvis pga. et dejligt "3 dåser for en 60'er"-tilbud, så kunne Malevolent Creation alligevel mønstre et stort fremmøde og en sal, der var fyldt med arme og horn i vejret da Brett Hoffman lukkede og slukkede for Royal Metal Fests førstedag.

Da de var færdige kunne vi gøre status og erklære, at fredagen var mere end godkendt. Godt nok var ikke alle bands lige gode, men de navne på plakaten, der pinedød skulle levere, leverede varen i sikker stil. Vi kunne derfor tage trætte hjem og glæde os til en mindst lige så lang, tung og lækker lørdag.

Og lørdagen kan du læse mere om HER!

Menu