Ekko af i går
Trick or Treat roder rundt i græskarmosen. Det er til dels ganske morsomt uden dog at sætte sig varige spor.
2. Creepy Symphony
3. Have a Nice Judgment Day
4. Crazy
5. Peter Pan Syndrome (Keep Alive)
6. Escape From Reality
7. Falling Over the Rainbow
8. Queen of Likes
9. April
10. The Power of Grayskull
Italienske Trick or Treat blev dannet i 2002, som et Helloween tribute band. Her 20 år senere lyder bandet fortsat som snydt ud af næsen på Hamborgdrengene. Det kan muligvis være svært at være fanget i en niche, hvor man ikke rigtig har sig egen profil, men det tynger åbenbart ikke Trick or Treat i særlig grad. Bandet gør det, som det kan, og langt henad vejen er det såmænd ganske fornøjeligt, hvis man har præferencer for den lettere tilgængelige centraleuropæiske melodiske uptempo powermetal.
Hos Trick or Treat er der ikke udarbejdet store masterplaner for at skabe store nye epokegørende landvindinger og nyskabende retninger inden for musikken. Her drejer det sig udelukkende om at underholde og respekt for det. For ’Creepy Symphonies’ er da såmænd et helt igennem hyggeligt besøg i en lidt svunden tid.
Efter en lille intro sætter albummet i gang med titelsangen. Det er så Helloweensk, at man dårligt kan fatte det. Den ledsagende video viser så også, at vi har at gøre med et band, der bestemt ikke tager sig selv eller noget som helst andet alvorligt.
">
Her kan det så måske være på sin plads at spørge ind til, hvorfor Trick or Treat ikke tager det hele lidt mere alvorligt. For bandet kan skrive sange – selvom det er ud fra en åbenbar fastlagt skabelon – og medlemmerne spiller faktisk godt. Især er sammenspillet mellem de to guitarister - Guido Benedetti og Luca Venturelli – mere end habilt og deres soli leder tankerne hen på kapaciteter som fx Eddie Van Halen og Mathias Jabs.
Der er kiksere undervejs. Sangen ’Crazy’ lyder som et impotent bidrag til det internationale Melodi Grand Prix i lighed med sidste års fatale svipser fra danske Fyr og Flamme.
Men så, når mismodet således har omfavnet en, så springer trolden alligevel op og fyrer endnu en ”tysker” af i form af ’Escape from Reality’.
">
Det er muligvis ikke kunst. Men det er sjovt.
Nu er tiden gået med at placere Trick or Treat som en anakronisme fanget i en idoldyrkelse af Helloween, som dette band lød for 40 år siden, og så sker der alligevel pludselig noget i sangen ’The Power of Greyskull’, der med sine næsten 12 minutter runde albummet af. Det oser stadig i høj grad af Helloween, men det samtidig en sang, som Helloween sikkert godt kunne have set sig selv i. Det er en sang, der løfter albummet og igen viser, at Trick or Treat mestre at skrive gode sange og fremføre dem med musikalisk kvalitet.
Hos Trick or Treat finder man nok ikke hverken nutidens eller fremtidens heavy metal. Men man kan godt blive godt underholdt i selskab med bandet fra det nordlige Italien med rødder til Hamborg.