Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tristesse

Updated

Tristania besidder ikke helt længere fortidens glans. Men 'Darkest Whit'e er dog ikke uden en vis melankolsk skønhed.

Kunstner
Titel
Darkest White
Distributør
Genre
Trackliste
1. "Number" 4:45
2. "Darkest White" 3:25
3. "Himmelfall" 5:47
4. "Requiem" 5:29
5. "Diagnosis" 5:02
6. "Scarling" 5:18
7. "Night on Earth" 3:36
8. "Lavender" 5:11
10. "Cypher" 5:43
11. "Arteries"
Karakter
3

Tristania var et anerledes og mere originalt band, da det var den operaskolede Vibeke Stene, der stod bag mikrofonen, og lydbilledet var fyldt med klassiske instrumenter. Da Vibeke Stene i 2007 blev erstattet af den mere traditionelle rockvokalist Mariangela Demurtas forsvandt ligesom lidt af mystikken i Tristanias musikalske univers. Det skal ikke forstås således, at Demurtas ikke gør det godt, men udtrykket i musikken er bare blevet mere traditionelt rockorienteret.

Melankolsk skønhed

Når det så er sagt, så er 'Darkest White' slet ikke et dårligt album. Det er indfølt og insisterende uden dog at levere de absolutte højdepunkter. Stemningen er gennemgående sørgmodig og trist. Dette ikke mindst båret oppe af de tre skiftende vokaler – growl fra guritarist Anders Høyvik Hidle, ren vokal fra Kjetil Nordhus og så naturligvis en langsom og drømmende rockvokal fra Mariangela Demurtas.

Det gennemgående lidt sløve tempo bakket op af især Nordhus' og Demurtas' lidt drævende, sørgmodige vokalarbejder får visse steder Tristanias nye album til at minde lidt om Type O Negative. Det har bestemt en dragende tiltrækning og giver i stille stunder en særdeles stemningsfuld oplevelse.

Ønskelig aggression

Det er dog også en tilfredsstillelse, når bandet fra tid til anden, som i eksempelvis i ’Night on Earth’ og ’Arteries’ skruer lidt op for tempoet og lader den triste stemning afløse af lidt aggression.

’Darkest White’ er ikke noget ringe album. Men måske er tiden ved at rinde ud for denne ´Beauty and the Beast’-afart af gothic metal, som Tristania repræsenterer. Inden Tristania måtte kaste håndklædet i ringen, ville det dog være helt rart at se bandet på scenen her i Danmark. Et kig på bandets historiske gig-guide vidner således om, at Tristania aldrig har spillet i Danmark. Kan det virkelig passe?