Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tyngdekraften består

Populær
Updated
Tyngdekraften består

Mr. Big udfordrer forgæves tyngdekraften på bandets niende album ’Defying Gravity’. Både den og Mr. Big består fortsat helt uforandret på både godt og ondt.

Kunstner
Titel
Defying Gravity
Trackliste
01. Open Your Eyes
02. Defying Gravity
03. Everybody Needs a Little Trouble
04. Damn I'm In Love Again
05. Mean To Me
06. Nothing Bad (About Feeling Good)
07. Forever And Back
08. She's All Coming Back To Me Now
09. 1992
10. Nothing At All
11. Be Kind
Read more at http://www.blabbermouth.net/news/mr-big-to-release-defying-gravity-album-in-july-complete-details-revealed.html#4qKpPseJY5M6It57.99
Karakter
3

Det er ved at være mange år siden, at Mr. Big havde deres meget kortvarige stjernestatus. Bandet bragede igennem med det andet album ’Lean Into It’ med verdenshittet ’To Be With You’, der består som starthalvfemsernes helt store ”ligtherhit” (jo, det var den gang, hvor mobiltelefoner stadig var for tunge at holde ud i strakt arm en hel sang igennem).

Mr. Big kunne aldrig følge succesen med ’To Be With You’, der var etter på hitlister verden over, op. Det skyldes måske en noget dårligt valg af singleopfølgeren fra bandets tredje album ’Bump Ahead’, hvor man valgt at indspille og udgive en coverversion af Cat Stevens sang fra 1970 ’Wild World’. Det var nok ikke så smart en idé, idet Cat Stevens, der nu var konverteret til Islam og havde taget navneforandring til Yusuf Islam, forinden havde udtalt sig (ganske vist noget uklart) som tilhænger af Irans fatwa mod forfatteren til ’De sataniske vers’, Salman Rushdie. Det medførte bl.a., at DR her i Danmark indførte et boykot af Cat Stevens' sange, hvilket også gik ud over Mr. Bigs version.

’To Be With You’ er fortsat Mr. Big’s stjernestund, men måske også bandets tunge åg. Det er ikke en sang, der er til at slippe udenom, og det i en grad, så bandet på ’Defying Gravity’ har set sig inspireret til at skrive en sang om tiden, hvor de så tidligt i karrieren ramte toppen, hvorfra der har været dybt at falde. Det sker i sangen ’1992’, der med sit Van Halen-inspirerede guitarriff samtidig er en af de bedste sange på et album, der ellers lider af svingende kvalitet.

På ’Defying Gravity’ er Mr. Big i den originale besætning bestående af sanger Eric Martin, guitarist Paul Gilbert, bassist Billy Sheehan og trommeslager Pat Torpey. Det er dog med den noget triste tilføjelse, at Pat Torpey grundet diagnosen Parkinsons sygdom kun deltager i begrænset omfang. Trommeslager Matt Starr (Ace Frehley) spiller således på hovedparten af trommesporene, ligesom han også spiller med bandet til dets koncerter.

Mr. Bigs trademark har altid været medlemmernes høje tekniske kunnen sammen med en fornemmelse for melodi, som har glædet mange og frustreret andre, som gerne have set bandet spille lidt mere konsekvent hårdt, hurtigt og progressivt. Med fremragende instrumentalister som Paul Gilbert (Racer X) og Billy Sheehan (David Lee Roth, Winery Dogs med mange flere) kunne man måske ønske, at bandet ville lægge mere vægt på en mere inspirerende og udfordrende stil end fortsat at forsøge at skrive hits, som tiden er løbet fra.

Men det skal slås fast, at de herrer Gilbert og Sheehan bestemt giver fine eksempler på deres kunnen på ’Defying Gravity’. Desværre rummer albummet en række sange, som man gerne have været foruden.

Albummet begynder egentligt meget lovende med de tre første sange. ’Open Your Eyes’, er en standard-Mr. Big-sang i midttempo med bluesy feeling. Der er herlige instrumentale mellemstykker med bas og guitar. Titelsangen ’Defying Gravity’, der for nylig er udgivet som andet videoudspil, har et vellykket poppet riff, der er lige til at fløjte med på. Det er en amerikansk AOR-sang, der er radiovenlig og lader til at være fornøjelig at have på spil, når man drøner i bilen henover de store vidder.

">

Første videoudspil ’Everybody Needs A Little Trouble’ er såmænd også ret habil med et groovy drive og med et poppet omkvæd oven på en solid og sumpet bas.

">

Herefter går det dog øjeblikkeligt ned ad bakke. Albummets fjerde sang, ’Damn I’m I Love Again’, er virkelig en træls ballade med folk/country-inspiration og et dødsygt omkvæd. Det er langt fra de sædvanlige hard rock-ballader, som Mr. Big og lignende bands gjorde udødelige i 80’erne og 90’erne.

Heldigvis vender kvaliteterne kortvarigt stormende tilbage på albummets bedste sang ’Mean to Me’. Sangen er musikalsk eksperimenterende, men med traditionel vokal og melodilinje. Den har solide markeringer og breaks. Gilbert og Sheehan er på toppen i denne sang med blærede solodueller.

Herefter sker der imidlertid ikke meget på albummet, som er værd at fremhæve. Albummet er produceret af Kevin Elson, der også stod for bandets største succes ’Lean Into It’. På Defying Gravity har Elson og bandet valgt at fokusere en del på korarrangementerne. Det er der ikke kommet noget godt ud af. Sangen ’Forever and Back’ lyder som en musicalsang fra en Disney-film og skæmmes ikke mindst af sit omkvæd med ah-ah-aah-kor. Sangen reddes kun til dels af en glimrende Brian May-lydende guitarsolo fra Gilbert.

Slemt er det også med albummets afslutningssang, ’Be Kind’, hvor Mr. Big forsøger sig doo-wop-kor i en slæbende soul/blues-sang. Måske er det tænkt som et morsomt intermezzo. Men det er ikke særligt sjovt. Da sangen er er ved at rinde ud, går bandet afslutningsvis over i en hidsig, Led Zeppelin-inspireret jam, der desværre bare virker malplaceret.

Alt i alt er ’Defying Gravity’ en blandet fornøjelse. Der er ikke det mindste at udsætter på den tekniske udførelse. Men hvor kunne man dog ønske sig, at bandet ville droppe jagten på den ”gode melodi” med hitpotentiale og i stedet slippe tøjlerne og fyre noget ordentligt hard rock af for fuld skrue.