Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ud af skærsilden

Populær
Updated
Ud af skærsilden

For fans af 'Icon' og 'Draconian Times' er 'Tragic Idol' et stilsikkert comeback fra Paradise Lost.

Titel
Tragic Idol
Dato
23-04-2012
Distributør
Genre
Trackliste
01. Solitary One
02. Cricify
03. Fear of Impending Hell
04. Honesty in Death
05. Theories of another World
06. In this We Dwell
07. To the Darkness
08. Tragic Idol
09. Worth Fightning for
10. The Glorious End
Karakter
5

Danmark var ikke et de udvalgte lande forrige år, da Paradise Lost turnerede rundt i Europa og fremførte hele 'Draconian Times'. Det absolutte hovedværk i det engelske bands karriere, for ikke at sige i hele gothmetal-genren. Siden 'Draconian Times' udkom i 1995, er det gået op og ned for Paradise Lost.

Musikalsk tog de elektroniske elementer mere og mere over i musikken. For meget over, vil de fleste gamle tilhængere af bandet retfærdigt påstå. I 1998 kunne de samle tusindvis af mennesker foran Grøn Scene på Roskilde-festivalen. De tider er for længst overstået. Der var vel knap et par hundrede mennesker sidst de gæstede Danmark, på det nu lukkede The Rock. En aften der var uden Gregor Mackintosh, idet hans far netop var gået borte.

Angiveligt har dødsfaldet påvirket Mackintoshs musikalske udtryk til at søge tilbage til rødderne. Med sit nye band Vallenfyre står den på rendyrket dødsmetal, og med 'Tragic Idol' har Mackintosh skrevet det bedste musik, Paradise Lost har skabt siden de gyldne dage i 1990'erne.

Indtil videre er det årets mest overraskende og bedste album.

Spaden bestemmer igen

'Solitary One' åbner skiven og er som forventet; langsomt og tungt med depressive toner fra keyboardet. Men allerede fra det andet nummer 'Crucify', skifter musikken over i et hurtigere tempo og bliver mere melodiøst. Alle elektroniske elementer er skåret helt ind til benet, hvis ikke helt fraværende. Det står hurtigt klart for én, at Paradise Lost har søgt tilbage til tiden, hvor guitaren er altdominerende i musikken.

Fra de tunge hårde rytmer til Mackintosh' dybe depressive leadguitar, og ikke mindst de sublime velspillede soloer, som virkelig brager igennem på et nummer som 'Fear of Impending Hell'.

På 'Theories of Another World' får Adrian Erlandsson endelig også plads til at banke løs på tønderne, i et af de hårdeste nummer Paradise Lost har skrevet.

Nick Holmes søger ikke længere at eksperimentere med stemmen, men skriger for det meste bare sine lunger fuldt ud. Holmes tekster er, som altid, inspireret af det tragiske og mørke, og det passer solidt til sangene.

"We Adapt to Pain" lyder det pessimistisk i første strofe til den suveræne sang 'In This We Dwell', der virkelig leder tankerne hen på 'Icon'- og 'Draconian Times'-æraen. Eller som i titelsangen 'Tragic Idol' der unægtelig har samme indledende klang og stil som 'I See Your Face' fra 'Draconian Times'.

Svensk fingeraftryk

Allerede på forgængeren 'Faith Divides Us – Death Unites Us' fornemmede man langsomt et stilskifte muligvis var på vej. Det var første gang Paradise Lost arbejdede sammen med den svenske producer, Jens Bogren. Bogren der netop også lige har producerede den nye og glimrende Borknagar.

Samarbejdet med svenskeren har bestemt ramt højdepunktet denne gang, og har sendt bandet ud af den triste skærsild de længe har befundet sig i. For 'Tragic Idol' er et gennemført godt album, hvor produktionen er præcis så dystre, som den skal være. Naturligvis kan de ikke genskabe så sublimt et album som 'Draconian Times'. Men det er uden tvivl en værdig "opfølger", der rummer alt det som engang kendetegnede Paradise Lost. Melankolsk musik med en overflod af velskrevne riffs og suveræn guitarsoli.

Paradise Lost spiller i Lille Vega d. 14. maj.