Unødige fjollerier i lækker indpakning
Live er Devin Townsend altid en fascinerende oplevelse, men netop derfor er en liveoptagelse en meget tam omgang i sammenligning.
2. Evermore
3. War
4. Sprite
5. Gigpig Jam
6. Coast
7. Gato
8. Heavens End
9. Ain't Never Gonna Win
10. Deadhead
11. Why?
12. Lucky Animals
13. Castaway/Genesis
14. Spirits Will Collide
15. Disco Inferno
16. Kingdom
Sanger og guitarist Devin Townsend har de seneste mange år holdt et vanvittigt højt tempo i frekvensen af udgivelser, og det uden at slække på kvaliteten. Således dækker denne liveplade fra en koncert i London i 2019 primært fra den nu et år gamle ugivelse 'Empath', selvom der dog også sniges enkelte sange ind fra bagkataloget. På den måde er den selvfølgelig aktuel, men alligevel føles det ikke som en særligt nødvendig udgivelse – især ikke, fordi Devin Townsend er en dygtig producer af wall ofsound-typen, og det både på plade og live, så det smelter sådan set sammen, og man glemmer hurtigt, at det faktisk er en koncertoptagelse.
Townsend påstår selv, at der er gjort meget lidt for at rette fejl og efterproducere udgivelsen, og det er sikkert rigtigt, men det er nok kun feinschmeckere, som vil notere sig forskellene, da han selvfølgelig kun omgiver sig selv med vanvittigt dygtige musikere som ham selv. For almindelige mennesker lyder det omtrent lige så perfekt som en studieindspilning.
Kun mellem numrene folder spasmager Devin Townsend sig ud og viger for alvor fra manuskriptet – eller det vil sige, det gør han sådan set netop ikke, da han altid siger mærkelige infantile elskelige fjolletheder (og det er bedst sådan). Men det er jo her video kommer ind i billedet, hvor man også kan nyde hans særegne mimik. Det føles halvt uden billeder og sikkert forstyrrende, hvis man aldrig har set ham i virkeligheden. (Engang kunne man også tage til koncerter og opleve det i virkeligheden, men så var der noget med en kinesisk flagermus).
Mest interessant bliver det, når bandet kaster sig over ‘Disco Inferno’, og den musikalske del også bliver løssluppen, men rigtigt nødvendigt er det covernummer ikke, og man står igen tilbage med følelsen af, at man nok skulle have været der.
Men man fornemmer dog den gode stemning, og det er selvfølgelig en af grundene til at investere og lytte med her, når man nu ikke kan se ham rigtigt på en scene lige foreløbelig. Den anden er, at man gerne vil støtte en sympatisk og hårdtarbejdende musiker som Devin Townsend i en svær tid, og i det lys kan det godt betale sig at smide et par skillinger efter ‘Order Of Magnitude: Empath Live Volume 1’ til at fuldende samlingen.