Ekstrem post-punk

Ekstrem post-punk

Voices tredje album fører bandet i en mere poppet og afdæmpet retning, men uden at gå på kompromis med det ekstreme udtryk. Det kan åbenbart lade sig gøre.

Kunstner
Titel
Frightened
Dato
27-04-2018
Genre
Trackliste
Unknown
Rabbit's Curse
Evaporated
IWSYA
Dead Feelings
Manipulator
Funeral Day
Fascinator
Home Movies
Sequences
Footsteps
Karakter
4

Britiske Voices rummer flere medlemmer fra Akercocke og blev dannet i perioden, hvor kult-satanisterne var væk. Vi var ikke synderligt imponerede over deres genkomst sidste år, men meget af Akercockes ånd lever heldigvis videre i Voices og føres til nye højder hos dem. Deres anden plade, 'London' fra 2014, er et monumentalt konceptværk af ekstrem black og død. Et værk, det er svært at lave følge efter. På deres tredje plade vælger Voices, måske af denne årsag, et markant anderledes udtryk.

Voices er nu tættere på post-punk end metal. Selvom både blastbeats, skrig og growl er at finde på pladen, så er det kun inkorpereret som understregninger af en stemning. For eksempel i 'IWSYA', hvor der efter en lang, akustisk og pæn, men dog melankolsk opbygning, skiftes til skrig og distortion. Langt hoveddelen af albummet domineres af Peter Benjamins vaklende rene vokal. Her skal der ikke tænkes udi metalcore eller deslige. Benjamins stemme er, i sin sære blanding af pompøsitet og afdæmpede usikkerhed gribende og dramatisk. Hvis man vel at mærke køber den. Der er steder, hvor Benjamin vakler lidt rigeligt, og det bliver skævt. Dette er ganske almindeligt i post-punk, men i metal er alt andet end maskinel perfektion jo uhørt.

Maskinel perfektion får vi faktisk meget lidt af på 'Frightened'. Trommer, guitar og bas, ja, endda de synthdele, der trækkes ind, lyder alt sammen analoge og naturlige. Det skal ikke forstås sådan, at det er ringe spillet. Især David Grays trommespil skal fremhæves som en af pladens forcer, men Dan Abelas båndløse baslinjer er også værd at lægge mærke til, hvis man ikke fortaber sig helt i pladens helhed. Hvilket sagtens kan forekomme.

Voices har nemlig en evne til at få en plade til at flyde fra nummer til nummer og invitere lytteren ind i deres forfærdede og forstyrrede univers. 'London' var et konceptalbum, og fortalte en historie. 'Frightened' virker mere som en samling sange, men albummet har et fantastisk, dragende flow. På slutnummeret 'Footsteps', en ballade fyldt med opløftende strygere og grandios forløsning, virker det ganske naturligt, at Benjamin synger “As I regret my life”, “These are my reasons to die” og “Life is an empty embrace”. Det kunne simpelthen ikke være andet.

Det hedonistiske, der var kendetegnet ved Akercockes erotomaniske satanisme, er stadig til stede hos Voices, men den selvophøjede individualisme er udskiftet med fortvivlet desperation og harme i en verden af ligegyldige indtryk. Benjamins vanvidsskrig og følelsesladede sangstemme er fyldt til randen med betydning, der rækker langt ud over ekstremmetallens inhumane poseren eller power metallens storladne proklamationer.

På pladens mest eksperimenterende numre, 'Home Movies' og 'Rabbit’s Curse', kryber en inspiration fra Virus og Ved Buens Ende frem og giver sig tydeligt til kende. Den ligger der faktisk gennemgående på pladen, men det er så subtilt, at det er svært at sætte fingeren på. Det forstyrrende ved pladen, der gør, at det ikke blot er en post punk-plade, kommer af denne flirt med den mærkeligste afart af black metal, foruden vreden og desperationsudbrudenne, der er hentet fra dødsmetallen. Det er tydeligt nok stadigvæk bandet, der lavede 'London', der har lavet 'Frigthened'. Spændvidden i sig selv er til at tabe kæben over.

'Frightened' er en unik plade fra et unikt band. Voices' take på ekstrem musik er helt deres eget og er ganske uærbødig med sin sammenblanding af metal og blødere elementer. Alligevel lykkes det bandet ikke at lave blød metal, men nærmere at gøre et mindre hårdt genremateriale metallisk. Og det er fedt.